En tankevækkende artikel kortlægger, hvordan flere af verdens største medicinalfirmaer har sat udviklingen af lægemidler mod psykiske lidelser på hold med henvisning til, at det ikke forventes at være profitabelt i betragtning af de vanskeligheder, der er ved at forstå det neurobiologiske grundlag for psykiske lidelser.
Ved en annoncering af overgangen til investorer og analytikere den 4. februar 2010, forklarede GlaxoSmithKlines administrerende direktør, Andrew Witty, at smerte, depression og angst er områder, hvor “vi tror, at sandsynligheden for succes er forholdsvis lav, [og] vi tror at omkostningerne for at opnå succes er uforholdsmæssige høje.” Ved at nedtone forskningen på disse områder vil GlaxoSmithKline spare £ 250.000.000 i 2012. Et par uger senere kom det frem, at AstraZeneca var ved at lukke forskningsfaciliteter i USA og Europa, samt nedtonede medicinsk forskningsarbejde i skizofreni, bipolar lidelse, depression og angst.

Det største problem er ikke annonceringerne fra GlaxoSmithKline og AstraZeneca, men hvad de har i deres pipeline: der er meget få nye ideer, og næsten intet der giver noget håb for en forandring i behandlingen af psykisk sygdom.

Det er bekymrende, fordi behovet for bedre behandlinger af neurologiske og psykiatriske lidelser er stort. Hundredvis af millioner af mennesker plages på verdensplan. For nogle fælles lidelser, fx alzheimers sygdom, findes der ikke en effektiv behandling; for andre, fx depression, har de eksisterende lægemidler en begrænset effektivitet og væsentlige bivirkninger.

Læs mere i artiklen:
Miller, G. (2010). Is Pharma Running Out of Brainy Ideas?. Science, 329(5991), 502-504. doi:10.1126/science.329.5991.502

Lyt til PodCast:
Science Podcast (30 July 2010): Is Pharma Running Out of Brainy Ideas?. Science, 329(5991).

Copyright Matt McDonough

Antropologen og fotografen Matt McDonough gik gennem de åbne døre til nedlagte psykiatriske anstalter og fandt spor af det liv, som blev levede bag de tidligere lukkede porte.

“I’m really drawn to the peeling paint and all the crazy colors,” said Mr. McDonough, 26. “But I think it was more important for me to try and find traces of people who used to live there.” So he looked for the little details hinting at the kind of lives that had been lived inside.

Link til New York Times: Lens: Matt McDonough Visits Mental Asylums

Er du klar til en rutsjebanetur igennem psykiatriens historie om hvordan den bevæger sig fra den ene yderlighed til den anden, skal du læse den amerikanske psykiatrihistoriker og sociolog Andrew Sculls , professor ved University of California, artikel i The Lancet. Som han beskriver, er det en sand revolution, der er sket over det seneste århundrede, fra opbevaring af psykisk syge i store asyler over freudinsk psykononsens til Big Pharmas biobabble og tvivlsomme brug af forskere.

More swiftly and silently than the Cheshire cat, psychoanalytic hegemony vanished, leaving behind not a smile, but a fractious group of Freudians and neo-Freudians who squabbled among themselves. Professors of literature and anthropology tried feverishly to fend off the notion that Freud had turned into an intellectual corpse, but cruel realities suggested otherwise. Psychoanalysts were rapidly defenestrated, chucked out of their hold over academic departments of psychiatry and replaced by laboratory-based neuroscientists and psychopharmacologists.

[...]

The US National Institute of Mental Health proclaimed the 1990s “the decade of the brain”. A simplistic biological reductionism increasingly ruled the psychiatric roost. Patients and their families learned to attribute mental illness to faulty brain biochemistry, defects of dopamine, or a shortage of seratonin. It was biobabble as deeply misleading and unscientific as the psychobabble it replaced, but as marketing copy it was priceless. Meantime, the psychiatric profession was seduced and bought off with boatloads of research funding. Where once shrinks had been the most marginal of medical men, existing in a twilight zone on the margins of professional respectability, now they were the darlings of medical school deans, the millions upon millions of their grants and indirect cost recoveries helping to finance the expansion of the medical-industrial complex.

Artiklen kan varmt anbefales!

Kilde: Scull, A. (2010). A psychiatric revolution. The Lancet, 375(9722), 1246-1247.

Hat Tips: MindHacks & Psychiatry Fun Blog.

Svensk TV har lavet en spændende dokumentar, der giver et unikt indblik i dagligdagen på en lukkede psykiatrisk afdeling. Man følger både patienter og personale, er med til indlæggelsessamtaler, når der gives elektrochok (ECT) og alt det andet, der sker på sådan en afdeling.

Dokumentaren er i to afsnit og kan ses online på SVT’s hjemmeside frem til den 20/4-2010.

#Forhåbentlig vil DR også sende den…

Fra hjemmesiden om dokumentaren: Sluten avdelning:

Under ett och ett halvt års tid har hon följt livet bakom de låsta dörrarna, och tittarna ges en unik inblick i en verksamhet som nästan ingen känner till men som det finns många myter om.

- Det är obegripligt att psykisk sjukdom fortfarande är så förknippat med skuld och skam. Jag vill skapa en öppenhet och förståelse. Det här är den viktigaste film jag gjort, säger filmaren Maud Nycander.

Under två söndagar får vi på nära håll följa några patienters tid på avdelning 6. Vi lär känna några av de patienter som lever med psykisk sjukdom och vi får vara med i rummen där “samtal pågår” med överläkaren. Men vi får också vara med när personalen bedömer att bältesläggning är den enda utvägen.

I den första delen får vi en inblick i hur det är att leva med bipolär (manodepressiv) sjukdom. Till avdelningen kommer både maniska och deprimerade patienter, några är inskrivna enligt LPT – lagen om psykiatrisk tvångsvård.

Hur är det att bli tvångsintagen? Hur hanterar man att vara psykiskt sjuk och förälder? Vad händer när man som manisk söker hjälp, men inte får plats på psyket? Vi får också följa personalens arbete med suicidbedömningar och patientsamtal.

Veckan därpå handlar Sluten avdelning om en man som flytt från Chile och som bott i Sverige sedan 1970-talet. Han har genom åren haft återkommande depressioner och är nu inskriven på avdelningen. Vi får följa hans rädsla för elbehandling (ECT), som han först associerar med tortyr, men som han till slut bestämmer sig för att genomgå.

Det finns också en annan problematik som psykiatrin måste hantera. Det är asylpatienterna. De här personerna är oftast inte långvarigt psykiskt sjuka, men de är i djup kris.

Vi får följa en kvinna som får avslag på sin asylansökan. Hon har gett upp och vill inte längre leva. Hennes son har tidigare varit apatisk och är nu placerad i en värdfamilj. För personalen blir det till slut ohållbart att inte agera på egen hand.

Link til:

SVT dokumentar: Sluten avdelning

Dette interview med Aaron T. Beck, MD, fandt sted den 15. december 1990. Interviewet blev foretaget af Michael Yapko, Ph.D. og blev offentliggjort i sommer 1991 udgaven af Erickson Foundation Newsletter.

I første halvdel af interviewet giver dr. Beck en detaljeret, personlig beretning om hans baggrund, herunder hvordan han oprindeligt blev uddannet i psykoanalyse i 1950′erne, og hvordan han skiftede fra psykoanalysen til at udvikle kognitiv terapi. Dr. Beck forklarer endvidere, hvordan han udviklede og raffinerede kognitiv terapi ved at skabe kognitiv terapimodeller til forskellige lidelser.

I anden halvdel af interviewet diskuterer dr. Beck og dr. Yapko den kliniske anvendelse af hypnose og derefter sammenligner ericksonian hypnose med kognitiv terapi i behandlingen af depression og komorbide lidelser.

Aaron Beck (til højre) i samtale med Michael Yapko.

Interviewet er første del af fem som er ved at blive udgivet på Beck Institute side på Facebook. De resterende afsnit følger snarest. Bemærk: du skal have en facebook konto for at se interviewene.

Link til Facebook interview: PART 1/5: Interview with Aaron T. Beck, MD, by Michael Yapko, PhD [HQ]

Posttraumatisk stress disorder (PTSD) truer med at overbelaste sundheds- og socialsystemer verden over efterhånden som antallet af tilfælde stiger og eksisterende behandlingsformer ikke er tilstrækkelig effektive. Nye metoder til behandling anvender teknologi, som f.eks virtual reality, i et forsøg på at afbøde de psykisk skadelige virkninger af PTSD. Disse innovative løsninger udforskes i en særudgave af Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, et peer-reviewed tidsskrift. Særnummeret er tilgængeligt gratis online.

PTSD ses ofte hos soldater, der vender tilbage fra kamp, men kan også forekomme som følge af seksuel eller fysisk overgreb, fængsling eller gidsel situationer, terrorisme, hos personer der overlever en ulykke eller katastrofe, eller diagnosticeres med en livstruende sygdom. Konventionelle metoder til behandling, herunder antidepressiv medicin og psykoterapi, har ikke haft den beste succesrate.

Eksponeringsterapi er blevet anerkendt som en særdeles lovende metode til behandling af patienter med PTSD. Istedet for at anvende patienternes egne visualisering færdigheder til at “genopleve” den traumatiske oplevelse, tilbyder teknologiske strategier, såsom virtual reality (VR), et kontrolleret miljø, hvor patienter kan opleve en situation eller scenarie, mens de lærer at håndtere egne følelsesmæssige reaktioner.

Virtual reality har potentialet til at spille en vigtig rolle i behandling af overlevende fra for eksempel store ulykker eller katastrofer. Lande kan implementere dette værktøj og den tilgængelige håndholdte VR-teknologi som en del af en omfattende plan for at imødekomme behovet for psykisk behandling af overlevende fra store ulykker eller katastrofer.
Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking. Special Issue on Posttraumatic Stress Disorder. February 2010, Volume 13, Number 1.

Youtube har et par eksempler på VR teknologi, her er et kig på Virtual Iraq therapy:

Klik her for at se den indsatte video.

Eureka magasin er et månedligt videnskabeligt tillæg til den engelske avis The Times og i denne måned har det som tema: Hjernen.
Blandt de mange artikler er der specielt en, der varmt kan anbefales, nemlig om et nyt kontroversielt område kaldet neurokrimonologi.

Arrested development, Eureka, 4. februar 2010

Hele temanummeret om hjernen kan læses selvom man ikke er abonnent

Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).

I betragtning af det voksende antal veteraner med PTSD har veteran organisationer som US Department of Veterans Affairs, politikere og ikke mindst forskere brug for at tage skridt til at løse de problemer, som ofte plager studier af psykiatrisk og psykologisk behandling af PTSD og at sikre at undersøgelserne bidrager til viden, der kan hjælpe klinikere i behandlingen af PTSD-ramte, skriver forskergruppen bag rapporten.

Forskerne gennemgik 53 undersøgelser af lægemidler og 37 studier af psykoterapier, der anvendes i PTSD behandling. De konkluderer, at på grund af mangler i mange af undersøgelserne er der ikke nok pålidelige beviser til at drage konklusioner om effektiviteten af de fleste behandlinger. Der er tilstrækkelige data til at konkludere at eksponeringsterapier – såsom at udsætte klienten for en reel eller surrogat trussel i et sikkert miljø for at hjælpe dem med at overvinde deres frygt – er effektiv i behandlingen af mennesker med PTSD. Men forskergruppen understreger, at dens resultater ikke skal forstås som at enhver PTSD behandling bør afbrydes eller at det kun er eksponeringsterapier, der bør anvendes til behandling af PTSD.

På nuværende tidspunkt kan man ikke dømme om effektiviteten af de fleste psykoterapier eller om medicin hjælper patienter mod PTSD. Disse behandlinger kan eller kan ikke være effektive – man ved det ikke på grund af mangel på god data. Rapportens resultater understreger det presserende behov for undersøgelser af høj kvalitet, der kan bistå klinikerne i at yde den bedst mulige behandling til veteraner og andre, der lider af denne alvorlige sygdom, skriver forskerne i rapporten.

PTSD er den hyppigst diagnosticerede arbejdsrelaterede psykiske lidelse blandt amerikansk militær personel, der vender hjem fra Irak og Afghanistan. Undersøgelser af disse personer viser, at omkring 12,6 procent af det personale, der kæmpede i Irak og 6,2 procent, som var i Afghanistan, har oplevet PTSD. Desuden har en betydelig del af Vietnam veteraner og veteraner fra tidligere konflikter også rapporteret, at de lider af PTSD. Et stort flertal af de mennesker med PTSD har også andre samtidige lidelser, såsom alkoholisme, depression, stofmisbrug eller angst. Seksuelle overgreb under værnepligt er en anden faktor, der kan føre til PTSD blandt militær personel.

Klinikere anvender både medicin og psykoterapeutiske interventioner i behandling af PTSD. Antikonvulsiva, antidepressiva – inklusiv selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) – monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) og nye antipsykotika som olanzapin og risperidon er blandt de lægemidler, der anvendes til at behandle PTSD patienter. Psykoterapier, der anvendes i PTSD behandling, omfatter eksponering til traume-relaterede erindringer eller stimuli, kognitiv terapi, coping-skills træning og hypnose.

Forskergruppen identificerede 90 studier, der opfyldte kriterierne for forsøg, hvorfra der kunne fremdrages pålidelig og informativ data om PTSD behandling. Men der var flere problemer og begrænsninger – hvilket karakteriserer en stor del af forskningen i PTSD behandlinger – der gjorde oplysningerne mindre informative end forventet. Mange af undersøgelserne har problemer i deres design eller måden de blev gennemført på, og ikke mindst har de meget høje frafaldsprocenter, fra 20 procent til 50 procent af deltagerne. Det reducerer sikkerheden for flere af undersøgelsernes resultater. Desuden er de fleste af de medicinske undersøgelser blevet finansieret af farmaceutiske virksomheder og mange af de psykoterapeutiske undersøgelser blev udført af personer, der har udviklet teknikker eller deres nære medarbejdere. Yderligere undersøgelser er nødvendige for få en viden om behandlingerne kan producere de samme resultater, hvis testet af andre forskere og under andre forhold.

Hertil kommer, at forskningen ikke har taget hensyn til eventuelle forskelle i effektiviteten af behandlinger for undergrupper, herunder patienter med traumatiske hjerneskader, depression, eller stofmisbrug, og studierne har heller ikke undersøgt virkningerne i etniske minoriteter, kvinder og ældre personer. Mange undersøgelser udelukkede personer med samtidig problemer (komorbide lidelser) såsom depression og stofmisbrug. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt resultaterne gælder for de mange PTSD-ramte, der ofte har flere lidelser.

U.S. Department of Veterans Affairs og andre offentlige instanser, der finansierer klinisk forskning, skal sikre, at studier i PTSD behandlingsformer tager de nødvendige skridt og anvender metoder, som effektivt håndterer problemer, der påvirker kvaliteten af resultaterne. Selv om arten af PTSD giver særlige udfordringer til forskere, fandt man nogle undersøgelser af høj kvalitet, der viser, at det er muligt at overvinde problemerne, hedder det i rapporten.

Forskergruppen understreger, at deres rolle udelukkende var at gennemgå, hvad man ved om effektiviteten af forskellige PTSD behandlinger og ikke at tilbyde eller foreslå retningslinjer for, hvad sundhedspersonale eller patienter bør gøre. Effekten af en behandling er en af mange faktorer, der bidrager til at træffe beslutninger om behandlingen. Andre faktorer omfatter sikkerhed, kliniker og patient præferencer, samt tilgængeligheden af de forskellige behandlingsmuligheder og etiske spørgsmål.

Forskergruppen fandt at:

Der er evidens for at konkluder at:

at der er effekt af eksponeringsterapi i behandlingen af PTSD.

Forskergruppen konkluderer, at beviserne er utilstrækkelige til at afgøre effekten af følgende psykoterapeutiske metoder i behandlingen af PTSD:

• EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing)
• kognitiv omstrukturering
• coping-skills træning

I kategorien “andre psykoterapier”, gennemgik de i alt fire RCT undersøgelser for eklektisk psykoterapi (to undersøgelser), hypnoterapi, psykodynamisk terapi, og Brainwave neurofeedback. Baseret på disse enkelte undersøgelser fandt man, at det vil være uhensigtsmæssigt at nå frem til en konklusion vedrørende effekten af disse behandlinger.

Endelig har udvalget gennemgået fire undersøgelser af gruppe terapi. Man konkluderer, at baseret på disse enkelte undersøgelser fandt man, at det vil være uhensigtsmæssigt at nå frem til en konklusion vedrørende effekten af behandlingen leveret i gruppeformat i behandlingen af
PTSD.

Undersøgelsen var sponsoreret af US Department of Veterans Affairs.

Rapporten kan gratis hentes her: Treatment of PTSD: An Assessment of The Evidence eller National Academies hjemmeside.

Rapporten blev udgivet i efteråret 2007.

Se også:

Se også: TENTS guidelines (The European Network for Traumatic Stress), der anbefaler Trauma-focused cognitive–behavioural therapy

De amerikanske The National Registry of Evidence-based Programs and Practices (NREPP) anbefaler følgende behandlingsformer mod PTSD:  Prolonged Exposure Therapy for Posttraumatic Stress Disorders og Trauma-Focused Cognitive Behavioral Therapy

Relevant litteratur:

Det anslås at omkring 70% af den voksne befolkning i USA har oplevet en traumatisk begivenhed mindst én gang i deres liv. Selv om de fleste kommer sig over begivenheden af sig selv, udvikler op til 20% kronisk posttraumatisk stress-syndrom. For disse mennesker er det nødvendigt at modtage professionel hjælp for at kunne overvinde PTSD.

Denne vejledning giver klinikere de oplysninger, de behøver for at behandle klienter, som udviser symptomer på PTSD. Den er baseret på principperne om Prolonged Exposure Therapy, den mest videnskabeligt testet og dokumenteret behandling, der har været anvendt til effektivt at behandle ofre for alle typer af traumer. Uanset om klienten er en tidligere soldat, der har været i krig, et offer for et fysisk eller seksuelt overgreb, eller et offer for en bilulykke, vil de teknikker og strategier, der er beskrevet i denne bog, hjælpe.

I behandlingen udsættes klienter for billeder af deres traumatiske erindringer, såvel som virkelige situationer i forbindelse med den traumatiske hændelse i en trin-for-trin, kontrollerbar måde. Gennem disse eksponeringer, vil klienten lære at konfrontere traumet og begynde at tænke anderledes om det, hvilket fører til et markant fald i angstniveauet og andre PTSD symptomer. Klienter modtager undervisning om PTSD og andre typiske reaktioner ved traumatiske begivenheder. Vejrtræknings teknikker undervises som en metode til at hjælpe klienten til at håndtere angst i hverdagen.

Programmet er udviklet til at bruges sammen med de tilsvarende klient projektmappe. Denne terapeut vejledning indeholder alle de nødvendige redskaber til effektivt at gennemføre Prolonged Exposure program, herunder vurdering af foranstaltninger, sessions skitser, case studies, prøve dialoger og hjemmeopgaver.

Titel: Prolonged Exposure Therapy for PTSD – Emotional Processing of Traumatic Experiences, Therapist Guide.
Af: Edna B. Foa, Elizabeth A. Hembree, Barbara Olasov Rothbaum.
Forlag: Oxford University Press, 2007. 145 sider. Serie: Treatments That Work.

Prolonged Exposure Therapy for PTSD kan købes hos Saxo.com

Ny forskning tyder på at streptokokinfektioner ikke forårsager eller udløser obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) eller Tourettes syndrom (TS) – et resultat, der står i modsætning til flere tidligere mindre studier.

En case kontrol undersøgelse af data fra en central database, der omfatter den primære sundhedstjeneste i England, viser at personer med OCD eller TS og tics ikke havde større sandsynlighed for at have haft streptokokinfektioner 2 og 5 år inden fremkomsten af deres neuropsykiatriske lidelser end individer uden disse lidelser.

Undersøgelsen blev foretaget af forskere fra University College London, England. Undersøgelsen blev offentliggjort 30. september 2009 i tidskriftet Neurology.

Resultaterne bekræfter ikke andre, mindre undersøgelser foretaget i USA, som ellers fandt en sammenhæng mellem streptokokinfektioner og neuropsykiatriske lidelser. Streptokokinfektioner er også tidligere blevet kædet sammen med andre, meget sjældne neuropsykiatriske lidelser.

I følge undersøgelsen kan streptokokinfektioner medføre autoimmune neuropsykologiske lidelser, især Syndenham chorea. For nylig har en række små, klinik-baserede studier dog antydet, at sammenhængen kan udvides til tic lidelser, OCD og andre neuropsykiatriske lidelser med debut i barndommen.

Det har været foreslået, at disse neuropsykiatriske lidelser udvikler sig efter en streptokokinfektion, der medfører en molecular mimicry proces, hvor antistoffer rettet mod bakterielle antigener krydsreagerer mod mål i hjernen.

For at undersøge om der var en sammenhæng mellem streptokokinfektioner og neuropsykiatriske lidelser,  studerede forskerne data fra Health Improvement Network, en af verdens største databaser over medicinske journaler fra den primære sundhedstjeneste.

Forskerne sammenlignede antallet af streptokokinfektioner hos 255 patienter i alderen 2 til 25 år med OCD (n=129) eller TS eller tic lidelser (n=126) med 4.519 kontrol deltagere fra 330 lægepraksisser. Forskerne undersøgte også indflydelsen fra sociodemografiske faktorer.

I gruppen med OCD, havde 15 procent været udsat for en mulig streptokokinfektion inden to år efter diagnosen. Der var en tilsvarende stigning blandt de sammenlignende gruppe af mennesker uden OCD. I gruppen med Tourettes syndrom eller andre tic lidelser, havde 10 procent været udsat for en mulig streptokokinfektion to år inden diagnosen, svarende til folk uden lidelse. Forskerne så også på mulige streptokokinfektioner inden fem år efter diagnosen af en streptokokinfektion.

Forskerne fandt, at personer med OCD eller tourette syndrom og tics havde ikke større sandsynlighed for at have haft streptokokinfektion sammenlignet med folk uden disse lidelser.

Svag association

Samlet set fandt de, at der ikke var en øget risiko for forudgående streptokokinfektioner hos patienter med diagnosen OCD, TS, eller tics, men en undergruppe analyse viste, at patienter med OCD havde en lidt højere risiko end kontrolgruppen for at have haft en mulig streptokokinfektion, der ikke var behandlet med antibiotika.

Undersøgelse understøtter altså ikke en stærk sammenhæng mellem streptokokinfektioner og neuropsykologiske lidelser som OCD og TS. Det er dog muligt, at en svag sammenhæng (eller en stærkere sammenhæng i en mindre modtagelige delpopulation) ikke blev fundet på grund af nondifferential misklassifikation af eksponering og begrænset statistisk styrke.

I en ledsagende redaktionel artikel bemærkes det, at på grundlag af disse resultater anses streptokokinfektioner ikke at være en vigtig ætiologiske faktor i TS og OCD og er derfor ikke et passende mål for vurdering eller behandling.

Artikler:

Schrag, A., Gilbert, R., Giovannoni, G., Robertson, M. M., Metcalfe, C., & Ben-Shlomo, Y. (2009). Streptococcal infection, Tourette syndrome, and OCD: Is there a connection? Neurology, 73(16), 1256-1263.

Gilbert, D. L., & Kurlan, R. (2009). PANDAS: horse or zebra? Neurology, 73(16), 1252-1253.

Se også:

Mol Debes NM, Hjalgrim H, Skov L. (2008). Kliniske aspekter ved Tourettes syndrom. Ugeskrift for Læger, 170(35), 2701-2703.

Thomsen, P. H., & Leckman, J. (2002). Obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn. Ugeskrift for Læger, 164(32), 3763-3767.

Forskere ved Department of Psychiatry, Oxford University, havde den hypotese, at spille computerspillet Tetris efter at have vidnet vold eller andet traumatisk, ville tappe nogle af de kognitive ressourcer hjernen normalt ville basere sig på i dannelse af hukommelse. En velstruktureret undersøgelse publiceret i tidsskriftet PLoS One bekræftede at Tetris virkede som en kognitiv vaccine mod traumatisk hukommelse. Hukommelseforskning har fundet, at der er et 6-timers ‘vindue’ umiddelbart efter at man har set et traume, hvor hukommelse dannelse kan blive afbrudt. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at hvis du tilfældigvis har spillet Tetris eller et lignende spil i løbet af de seks timer, kan det muligvis hjælpe dig.

Kilde: Holmes EA, James EL, Coode-Bate T, Deeprose C (2009). Can Playing the Computer Game “Tetris” Reduce the Build-Up of Flashbacks for Trauma? A Proposal from Cognitive Science. PLoS ONE 4(1): e4153.