Forkert form for hjælp fra forældre kan forværre børns OCD

ccpFor de fleste forældre, at berolige et barn med angst er kun en del af jobbet. Men for en forælder, hvis barn har Obsessiv-kompulsiv tilstand, at dæmpe angsten og hjælpe med problemer knyttet til sygdommen kan føre til mere alvorlige symptomer, ifølge et forskerhold fra University of Florida.

Ofte vil forældre til børn med OCD hjælpe deres børn gennemføre ritualer i forbindelse med deres obsessioner og kompulsioner, såsom overdreven badning eller kontrollering af ting som dørlåse ifølge resultaterne nylig offentliggjort i Journal of Consulting and Clinical Psychology. Denne form for tilpasning kan være enhver ting, der gør at symptomerne på OCD mindre ubehagelige, fra at berolige barnet, at hans hænder er rene og hans lillebror er OK, til at lave hjemmearbejdet for ham, eller købe ting, der gør at barnet føler sig tryg.

“Parents do that because that is what a parent whose child doesn’t have OCD would do,” siger Lisa Merlo, Ph.D., en UF assistant professor of psychiatry og hovedforfatter til studiet. “If your child is upset, you try to comfort them. But what we know is, for patients with OCD, if they get an accommodation, that reinforces the OCD to them.”
“It’s validating the OCD in the kid’s mind, and that’s what you don’t want to do.”

Omkring en af 200 børn og teenagere i USA har OCD, ifølge American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.

Undersøgelsen omfattede 49 børn mellem 6 år og 18 år med OCD og deres familier, som kom til UF for en type behandling kaldet kognitiv-adfærdsterapi. Denne form for behandling indebærer bl.a. at udsætte (eksponering) at barnet for det de frygter og at lære dem bedre måder at reagere og håndtere frygten på. I løbet af sessionerne underviser terapeuterne også forældrene i hvordan de skal behandle deres barns OCD.
Forud for begyndelsen af den 14 sessioner lange terapi, målte forskerne hvor svær hvert barns tilstand var og sammenlignede det med, hvor mange gange forældrene imødekom barnet ved udførelse af ritualerne ifølge deres egen rapportering. Forskerne fandt, at desto mere alvorligt barnets OCD var, desto mere hjalp barnets familie med i OCD adfærden.
“You would think if parents are helping, the kids would be less impaired,” udtaler Merlo. “But what we are seeing is that it snowballs and makes it worse and worse.”
Efter behandlingen, konstaterede forskerne et signifikant fald i, hvor ofte familier hjalp børnene med OCD adfærd og ritualer. Børn, hvis familier havde det største fald i at hjæpe, havde også den største forbedring i deres OCD symptomer, ifølge Merlo.

Forskerne ved endnu ikke, om en families ’hjælp’ er med til at forværre et barns OCD eller hvis sværhedsgraden af sygdommen medfører at forældre forsøger at gøre mere for at hjælpe deres børn.

Nogle børn, herunder mange, der kommer til University of Floridas OCD klinik, har så alvorlige symptomer at de forhindrer dem i at spille med venner eller endda at gå i skole, siger Merlo. I disse tilfælde føler forældre ofte, at de er nødt til at gøre hvad de kan for at hjælpe deres børn, fra at gøre deres hjemmearbejde for dem til at købe bestemte varer som de føler at de har brug for.
“If a kid is struggling a lot, parents feel like they have to do a lot to get through the day,” siger Merlo. “But if the child is not experiencing the natural consequences of the OCD symptoms, then they don’t have any motivation to stop.”

Dette fænomen gælder ikke kun for børn og forældre, siger Jonathan S. Abramowitz, ph.d., an associate professor og associate chairman of psychology ved University of North Carolina i Chapel Hill.
“We see it with adults’ spouses and partners, too. In trying to be helpful to the person with OCD, they end up making the problem worse.”
Selvom terapeuter har bemærket dette fænomen anekdotisk, har der hidtil været for få forskningresultater til at bevise det. UF’s undersøgelse vil hjælpe terapeuter og forskere til at løse problemet, siger han.
“It is very nice to have research data to back up these clinical observations,” siger han.

Kilde: Decreased family accommodation associated with improved therapy outcome in pediatric obsessive–compulsive disorder. Merlo, Lisa J.; Lehmkuhl, Heather D.; Geffken, Gary R.; Storch, Eric A. Journal of Consulting and Clinical Psychology. Vol 77(2), Apr 2009, 355-360.

Relevant litteratur:
Gode tanker – Gode følelser
Kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge
Af Paul Stallard
Gode tanker - Gode følelser - kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge af Paul StallardGode tanker – Gode følelser gør rede for teorien bag kognitiv adfærdsterapi og vejleder i brugen af metoden i forbindelse med børn og unge med psykiske vanskeligheder.
Bogen er samtidig et indbydende arbejdsmateriale med praktiske øvelser og arbejdsark – med konkrete eksempler fra børnenes egen hverdag – som anvendes i forhold til det enkelte barns særlige vanskeligheder som fx automatiske tanker eller ændring af uhensigtsmæssig adfærd.
Bogen er tilrettelagt, så den hjælper med at strukturere det terapeutiske forløb og bliver således et værdifuldt værktøj for behandleren, fx kliniske og pædagogiske psykologer, lærere og rådgivere. Bogens arbejdsark hentes på internettet.

Indhold: Kognitiv adfærdsterapi : teoretisk grundlag, principper og metoder ; Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge ; Gode tanker – gode følelser : et overblik over materialet ; Tanker, følelser og hvad man gør ; Automatiske tanker ; Tænkefejl; Afbalanceret tænkning ; Kerneantagelser ; At kontrollere sine tanker ; Sådan føler du ; At kontrollere sine følelser ; At ændre sin adfærd ; Lær at løse problemerne.

Titel: Gode tanker – Gode følelser
Forfatter: Paul Stallard
Forlag: Psykologisk Forlag 2006, sider 208
Kan købes hos Saxo.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *