Grusom og umenneskelig behandling forårsager mere psykisk skade end fysisk tortur

demons3Nye forskningsresultater fra Dr. Metin Başoğlu, leder af Department of Trauma Studies ved King’s College London og Istanbul Centre for Behaviour Research and Therapy, har undersøgt de psykologiske konsekvenser af krigsfangeskab, ‘grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling’ (cruel, inhuman, and degrading treatment (CIDT)) og fysisk tortur. Resultaterne viste, at en person, der blev holdt fanget i et fjendtligt og livstruende miljø, med fratagelse af basale behov, udsat for seksuel tortur, psykologisk manipulation, ydmygelse, ekstreme temperaturer, isolering, og tvunget til at være i stress positioner, har flere psykiske skader end fysisk tortur.

Undersøgelsens formål var bl.a. at klarlægge hvad der er tortur. Başoğlu skriver, at a priori antagelser for en sondring mellem tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandlinger har fået nogle til at hævde, at sidstnævnte er forbundet med mindre psykiske lidelser end tortur og dermed er mere acceptabel i undtagelsestilfælde. Undersøgelsen er offentliggjort i april 2009 udgaven af American Journal of Orthopsychiatry.

Undersøgelsen ser på de forskellige risikofaktorer forbundet med PTSD hos tidligere fanger og kommer frem til at fangeskab i krig var forbundet med 2,8 gange større risiko for PTSD i forhold til at blive tilbageholdt af de statslige myndigheder i en persons eget land. Det skyldes muligvis at den større sandsynlige trussel mod ens eget liv i en krig. Derudover var det, at blive holdt fanget af en fjende, en stærkere risikofaktor for posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) end den faktiske oplevelse af tortur. PTSD var også forbundet med CIDT og seksuelt misbrug, men ikke med fysisk tortur.

Baggrunden for undersøgelsen
Dr. Başoğlu undersøgte de psykologiske konsekvenser af fangeskab hos 432 personer, der blev holdt i fangeskab og tortureret i to forskellige sammenhænge. Gruppen bestod bl.a. af 230 overlevende fra det tidligere Jugoslavien, der blev tortureret under krigen, og 202 overlevende, der blev tilbageholdt og tortureret af politiske og andre grunde efter militærkuppet i Tyrkiet i begyndelsen af 1980’erne.

Der blev indhentet oplysninger om 46 forskellige former for tortur, hver bedømt af deltagerne på et 0-4 skala (perceived distress scale) (hvor 0 var ikke stressende og 4 var yderst stressende). Deltagerne gav endvidere en samlet stress vurdering af deres torturerfaringer ved hjælp af den samme målestok. De blev også undersøgt for PTSD.

De overlevende rapporterede gennemsnitligt 21 stressor begivenheder under tilbageholdelse eller fangeskab. De overlevende, som bedømt CIDT begivenheder (fratagelse af mad, vand, søvn, vandladning / defecation, og medicinsk behandling, tvunget stress positioner, isolation, frygt-inducerede psykologisk manipulation, ydmygende behandling, udsat for varme / kulde og udsat for ekstrem sensoriske ubehag) som mere smerteligt, rapporterede også deres samlede torturerfaring som mere stressende. På den anden side viste det sig, at den oplevede sværhedsgrad
af den fysiske tortur (f.eks elektrisk tortur, hængning i hænder, slag på fodsålerne, genital / anal tortur og udstrækning af ekstremiteter)  var ikke forbundet med den oplevede sværhedsgrad af den samlede torturerfaring.

Det var altså CIDT og ikke fysisk tortur, der bestemte opfattelsen af den overordnede torturerfaring som mere smerteligt. Endvidere var CIDT forbundet med mere svær PTSD end fysisk tortur.

Som svar på de synspunkter, at en bred definition af tortur nedtoner vigtigheden af problemet med tortur, bemærker forfatteren, at definitionen på tortur i forbindelse med disse resultater ikke kan betragtes som overdrevent rummeligt uden at benægte virkeligheden af tortur, som den er praktiseret i situationer fra det virkelige liv.

Dr Metin Başoğlu konkluderer:

“Such views reflect a rather stereotypical image of torture as involving only certain atrocious acts of physical violence. While such disturbing images might be useful in channelling public reactions against torture, they also foster a skewed image of torture, reinforcing the perception in some people that ‘cruel, inhuman, and degrading’ treatments do not amount to torture. Far from downplaying the problem of torture, our studies highlight the fact that the reality of torture is far more serious than people generally believe.”

Kilder og inspiration:
Basoglu et al. A multivariate contextual analysis of torture and cruel, inhuman, and degrading treatments: Implications for an evidence-based definition of torture. American Journal of Orthopsychiatry, 2009; 79 (2): 135

Basoglu M, Livanou M, Crnobaric C., Torture versus other cruel, inhuman & degrading treatment: Is the distinction real or apparent? Archives of General Psychiatry, march 2007, vol 64 (3), 277-285

The National Institute of Mental Health (NIMH): What is post-traumatic stress disorder, or PTSD?

Wikipedia: Posttraumatic stress disorder

Oxford University Press: OUblog: Torture: Israel’s expanding export industry

Se også: V-politiker fastholder forståelse for tortur, Politiken, 5. juni 2009.

Litteratur:

The book addresses a dilemma at the heart of the ‘War on Terror’: is it ever justifiable to torture terrorists in order to save the lives of innocent civilians; the so-called ‘ticking bomb’ scenario? The book first analyzes the ticking bomb dilemma as a pure moral one, facing the individual would-be torturer. A ‘never-say-never’ utilitarian position is pitted against a ‘minimal absolutist’ view that some acts are never justifiable, and that torture is one such act. It then looks at the issues that arise once a state has decided to sanction torture in extreme situations: when, how, and whom to torture; the institutionalization of torture; its effects on society; and its efficacy in combatting terrorism in the shorter and longer runs. Four models of legalized torture are next examined-including current ones in Israel and the USA and the idea of torture warrants. Finally, related legal issues are analyzed; among them the lawfulness of coercive interrogation under international law and attempts to allow torture ‘only’ after the fact, for instance by applying the criminal law defence of necessity. A ‘minimal absolutist’ view – under which torture, whether by private individuals or by state officials, must be prohibited absolutely in law, policy and practice, and allowing no exceptions for ticking bomb situations – is defended throughout.

Kan købes på Amazon.co.uk: Yuval Ginbar, Why Not Torture Terrorists?: Moral, Practical and Legal Aspects of the “Ticking Bomb” Justification for Torture, Oxford Monographs in International Law, 2008, pages 432.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *