Ny forskning viser at børnemishandling i højindkomstlande er langt mere udbredt end de officielle statistikker viser, med blot 10% af formodede tilfælde undersøgt og dokumenteret årligt.
Studiet er offentliggjort i en artikel og publiceret online den 4. december 2008 i The Lancet . Studet blev ledet af Ruth Gilbert, MD, fra University College London Institute of Child Health, England. Artiklen er den første i en serie på fire i denne udgave af The Lancet, der fokuserer på børnemishandling.
Ifølge undersøgelsen bliver 4% til 16% af alle børn fysisk mishandlet og 1 ud af 10 bliver forsømt eller psykisk misbrugt hvert år. Hertil kommer at mellem 5% og 10% af piger og op til 5% af drengene er udsat for penetrativ seksuelt misbrug, og op til 3 gange så mange er udsat for andre former for seksuelt misbrug. Men forskerne bemærkede, at de officielle tal for undersøgt børnemishandling indikerer mindre end en tiendedel af denne misbrug finder sted.
Børnemishandling kan have ødelæggende og langvarige konsekvenser, der fortsætter ind i voksenalderen. F.eks så gør forfatterne opmærksom på at mishandlet børn har en øget risiko for kriminel adfærd, er mere tilbøjelig til at indgå i risikobetonet seksuel adfærd, og er i langt højere grad udsat for stof- og alkoholmisbrug.
“The most tragic manifestation of the burden of child maltreatment is the thousands of child deaths every year due to murder or neglect,” skriver forfatterne.
Ifølge World Health Organization (WHO) dør 155,000 børn under 15 år årligt på verdensplan som følge af misbrug eller forsømmelse. Biologiske forældre er ansvarlige for 80% af hændelserne og stedforældre for 15%.
I Storbritannien er 35% af ofrene for børnemishandling yngre end 1 år. Det anslås, at i Den Europæiske Union, dør 4 ud af 1 million børn ved mord eller manddrab hvert år. I Central-og Østeuropa og de nye uafhængige stater, er antallet 3 gange større, skriver forfatterne.
Misbrug betydeligt underreporteret
En anden undersøgelse, ligeledes foretaget af Dr. Gilbert og kolleger, viser, at i de fleste institutioner mv. er børnemishandling betydeligt underreporteret – selv i skoler og samfunds-sundhedstjenester, der har en kontinuerlig kontakt med børn.
Men dette fænomen gælder også for professionelle inden for den primære sundhedspleje, sundhedsvæsnet og politiet.
Årsagerne til den omfattende underrapportering, siger forfatterne, omfatter manglende bevidsthed om tegn på mishandling og bureaukratiske processer for indberetning til sociale myndigheder, og den opfattelse, at rapporteringen kan gøre mere skade end gavn.
Men selv når der er mistanke om mishandling, bemærker forfatterne, indberetter fagfolk ofte ikke tilfældet, medmindre de har en høj grad af sikkerhed for, at mishandling har fundet sted.
For at illustrere omfanget af usikkerhed om mishandling fremhæver en undersøgelse fra USA, der viser, at læger mistænkte omkring 10% af 15.000 børne-skade besøg var på grund af mishandling. Men kun 6% af tilfældene blev rapporteret. (Flaherty et al., From Suspicion of Physical Child Abuse to Reporting: Primary Care Clinician Decision-Making, in: Pediatrics, Vol. 122 No. 3 September 2008, pp. 611-619 ).
.
Professionals who have continuous contact with children, such as people working in schools and community health services, can have a leading role in recognizing, responding to, and supporting maltreated children. Their scarce reporting to child-protection agencies is a cause for concern, and we need to find out whether maltreatment is being recognized and dealt with in other ways. Doubts are widespread that the benefits of reporting suspected case of maltreatment to child-protection services outweigh the harms.
konkluderer forfatterne.
Gilbert et al., Burden and consequences of child maltreatment in high-income countries, The Lancet, 3 December 2008.
The Lancet, Child Maltreatment Series, december 2008
Kilde: Medscape
Tags: alkoholmisbrug, børn, misbrug, mishandling, mord, ofre, overgreb, risiko, skade
