Psykiske lidelser måske mere udbredte end hidtil antaget

Psychological Medicine Forekomsten af angst, depression og afhængighed af stoffer kan være dobbelt så høj som professionelle behandlere hidtil har troet. Det afhænger nemlig af, hvordan man foretager målingen.

Psykologerne Terrie Moffitt og Avshalom Caspi fra Duke University og kolleger fra Storbritannien og New Zealand anvendte the Dunedin Longitudinal Study, en long-term tracking undersøgelsesmetode af mere end 1.000 newzealændere fra fødsel til de blev 32 år, og konkluderer, at folk underreporterer antallet af den eller de psykiske lidelser, de har haft, når de bliver bedt om at genkalde deres historie år efter udbruddet fandt sted.

Selvrapportering fra hukommelsen, som man ser i retrospektive studier, er grundlaget for meget af, det vi ved om forekomsten af angst, depression, afhængighed af alkohol eller marihuana. Longitudinelle studier, som Dunedin Study i New Zealand – det at spore folk over tid – er sjældne og meget kostbare.

Et ligninende longitudinel studie, The Great Smoky Mountains Study, fra Duke University (USA), sporede 1.400 amerikanske børn i alderen 9-13 til i slutningen af 20’erne og fandt de samme mønstre som det New Zealandske Dunedin Longitudinal Study.

“Jeg tror, vi skal vænne os til tanken om, at psykiske sygdomme er meget almindelige. Folk vokser op skadet, ubehandlet og fungerer ikke optimalt, fordi vi har ignoreret det.”

siger Jane Costello, professor i medicinsk psykologi ved Duke University, der udførte undersøgelsen.

Forekomsten af psykisk sygdom har været genstand for heftig debat, som de politiske beslutningstagere og mental sundhed leverandører i mange år. Medicinalbranchen og sygeforsikrings firmaer har også en andel i debatten.

De bedste retrospektive undersøgelser, det amerikanske US National Comorbidity Surveys (NCS) og New Zealand Mental Health Survey, har begge fundet, at forekomsten af depression i aldersgruppen 18 til 32 år er oppe på omkring 18 procent. Men undersøgelserne er blevet skarpt kritiseret for at deres fund er for høje. Den seneste analyse fra det New Zealandske Dunedin studie fandt, at 41 procent i denne aldersgruppe havde oplevet en klinisk depression.
Ligeledes har studier rapporterede en 6 til 17 procent levetid med alkohol afhængighed i aldersgruppen 18-32, mod næsten 32 procent i Dunedin studiet.

Retningslinjer fra American Psychiatric Association, der definerer, hvad der er og ikke er en behandlingskrævende sygdom, er ved at revidere den autoritative Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM). Men i betragtning af resultaterne af disse longitudinelle studier, skal strengheden ved de diagnostiske kriterier måske op til fornyet overvejelse, ifølge Terrie Moffitt, Knut Schmitt-Nielsen professor i psykologi og neuroscience ved Duke University og er med i det udvalg, der skriver de nye DSM-V standarder.

“Forskere kan begynde at spørge, hvorfor så mange mennesker oplever en lidelse, mindst én gang i løbet af deres levetid, og hvad det betyder for den måde, vi definerer psykisk sundhed, levering af tjenester og tælle de økonomiske byrder af psykisk sygdom.”

udtaler Moffitt i forbindelse med offentliggørelsen af studiet.

På den ene side, kan der argumenteres for, at de diagnostiske standarder har været sat for lavt, hvis så mange mennesker kan betragtes som psykisk syge. På den anden side, disse fund kan måske argumentere for mere omfattende og bedre behandling af psykisk lidelse i sundhedssystemet, fordi de sygdomme er mere udbredt, end nogen hidtil havde indset.

Kilder:
Moffitt, T. E., Caspi, A., Taylor, A., Kokaua, J., Milne, B. J., Polanczyk, G., et al. (2009). How Common Are Common Mental Disorders? Evidence That Lifetime Prevalence Rates Are Doubled by Prospective Versus Retrospective Ascertainment. Psychological Medicine, Forthcoming(-1), 1-11. (Online 1 september 2009)
og Duke University

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *