Rapport: Udkast til behandlingsguideline om Selvskade og Cutting

NICESelvskade er, når en person skader sin krop med vilje. Det er normalt ikke et forsøg på at begå selvmord, men en måde at udtrykke dybe følelser, som for eksempel lavt selvværd. Selvom de fysiske virkninger af selvskade ofte kan behandles let, kræver den underliggende årsag til adfærden yderligere opmærksomhed.
Selvskadende adfærd indebærer almindeligvis forgiftning med medicin eller skade på sig selv ved at skære (cutting). Der kan være mange grunde til at en person udfører selvskade, for eksempel kan det være for at fjerne en bestemt følelsesmæssig tilstand eller en overvældende situation.

NICE arbejder i øjeblikket på en guideline om længerevarende klinisk behandling af voksne, børn og unge med selvskadende adfærd. Som led i denne proces er et udkast til anbefalingerne blevet publiceret på NICE’ hjemmeside til offentlig høring.
De tidligere retningslinjer fra NICE fokuserer på kortsigtede behandling af selvskade de første 48 timer efter en hændelse. Den nye guideline har til formål at hjælpe sundhedspersonale med at støtte personer, der er kendt for at udføre selvskade og at reducere og derefter stoppe adfærden.

NICE (National Institute for Health and Clinical Excellence) er en organisation under det engelsk National Health Service (NHS), der gennemgår forskning på et felt, i dette tilfælde selvskade, og på baggrund af forskningsresultater udarbejder en guideline, der kan anvendes af sundhedsmedarbejdere i deres kliniske arbejde. Lignende arbejder udføres af det svenske Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU) og tidligere også af den danske Sundhedsstyrelsen.

NICE udkast til en guideline omfatter:

Arbejde med mennesker, der selvskader:
Sundheds- og socialarbejdere, der arbejder med personer, der selvskader, bør sigte mod at udvikle et tillidsfuldt, støttende og engagerende forhold til dem, og de bør sikre sig at personerne er fuldt inddraget i beslutningsprocessen om deres behandling og pleje.

Risikovurdering:
Ved vurdering af risikoen for gentagelse af selvskade eller selvmord, bør man identificere og nå til enighed med personen om særlige risici for dem, under hensyntagen til:

  • metoder og mønstre af nuværende og tidligere selvskade.
  •  særlige risikofaktorer og beskyttende faktorer (sociale, psykologiske, farmakologiske og  motiverende), som kan øge eller mindske risiciene i forbindelse med selvskadende adfærd.
  •  mestringsstrategier som personen med held har brugt til at begrænse eller afværge selvskade eller indeholder konsekvenserne af personlige, sociale eller andre fortilfælde.

Behandlingsplan:
Behandlingsplanen bør være tværfaglig og udvikles i samarbejde med klienten og klientens familie, pårørende eller betydningsfulde andre. Behandlingsplanen bør identificere realistiske og optimistisk langsigtede mål, herunder beskæftigelse og erhverv, og identificere mål for korttidsbehandling (knyttet til de langsigtede mål) og foranstaltninger til at nå dem

Intervention ved selvskade:
Man bør overveje at tilbyde seks sessioner psykologisk intervention, der specielt er sammensat med henblik på at reducere selvskadende adfærd. Interventionen kan være kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk eller problemløsende terapi. Terapeuter bør have betydelig erfaring i arbejdet med selvskadende personer og være i stand til at arbejde sammen med personen i at identificere de problemer, der forårsager angst eller fører til selvskadende adfærd.

Kilde: Udkast til Self-harm (longer term management) udgivet af NICE 12. april 2011. Færdig version forventes udgivet november 2011. Sider: 380.

Opdatering (feb. 2012): Den færdige rapport/guideline er blevet udgivet og kan hentes herSelf-harm (longer term management) (CG133)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *