Sværhedsgraden af OCD i barndommen forudser udfaldet i voksenalderen

Omkring halvdelen af de børn der bliver diagnosticeret med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) vokser fra deres tilstand, viser resultaterne af et langtidsstudie gennemført af Michael H. Bloch og et hold af forskere fra Yale University School of Medicine i New Haven, Connecticut, og publiceret i tidsskriftet Pediatrics.

Tilstedeværelsen af tics og mildere symptomer, samt andre faktorer, er forbundet med symptom remission i den tidlige voksenalder.

Studiet er det første af sin art, der forsøger at undersøge dette felt. Det meste af klinisk forskning drejer sig om behandling, der er effektiv på kort sigt. Selvom dette er meget vigtigt, har det ikke besvaret nogle af de vigtige spørgsmål, som familierne har, når et barn er ramt af OCD. Dybest set ønsker forældrene at vide, om deres barn kommer til at kæmpe med symptomer resten af deres liv.

Undersøgelsen omfattede 45 patienter med OCD, der blev interviewet to gange med omkring 9 års mellemrum. Forskerne vurderede baseline omkring børnenes 8,0 til 15,8 år, og voksen evalueringer fandt sted i aldersgruppen fra 16,0 til det 27,0 år.

Tyve patienter (44%), der havde minimal symptomer ved den anden evaluering, blev klassificeret som at havet oplevet remission (tilbagegang i antallet af OCD symptomer). Fjorten (31%) havde milde symptomer ved opfølgningen, 6 (13%) havde moderate symptomer, og 5 (11%) havde svære OCD symptomer.

Alle, bortset fra 4 OCD-ramte, tog SSRI antidepressiva ved den første evaluering, og ved den anden evaluering 9 år senere tog 27 stadig medicin. Remission var ikke associeret med brug af medicin.

Ifølge analysen af de indsamlede data (med en Cox proportional hazard analysis) var det at være kvinde, have fravær af tic, mere alvorlige indledende OCD symptomer, ung alder ved første vurdering, ældre alder ved debut, en komorbid oppositional defiant disorder (ODD), og hording som primære symptomer, var forbundet med længere tid før remission af OCD symptomer indtrådte.

Normalt er øget komorbiditet et tegn på mere alvorlige og langvarige psykiske lidelser. Men komorbid tics hos børn med OCD kan være en undtagelse. Tics har en tendens til at forbedre eller forsvinde hos omkring 2/3 af børnene i puberteten; OCD hos børn med begge lidelser kan muligvis følge det samme naturlige forløb.

Har barnet hording som primære symptomer, ser det ud til af have størst effekt på resultatet, med bedring i denne undergruppe på kun 10%.

Når børn med OCD ikke vokse fra tilstanden, skal de i følge forskergruppen have evidensbaseret behandling. Det betyder i almindelighed at de indgår i et forløb med kognitiv adfærdsterapi, som indebærer respons-hindring og derefter forsøges også med medicin mod OCD på en tilstrækkelig dosis i en passende varighed af tid (2-3 måneder), da disse lægemidler ikke virker lige med det samme.

Voksne med behandlings-refraktær (resistent) OCD skal sikre, at de har opbrugt evidensbaseret behandling. Lav-dosis antipsykotika har vist sig effektiv for nogle personer, der ikke reagerer på første-line behandlinger, men de er forbundet med betydelige bivirkninger.

Kilder:
Bloch, M. H., Craiglow, B. G., Landeros-Weisenberger, A., Dombrowski, P. A., Panza, K. E., Peterson, B. S., et al. (2009). Predictors of Early Adult Outcomes in Pediatric-Onset Obsessive-Compulsive Disorder. Pediatrics, 124(4), 1085-1093.

og Yale University.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *