En voksen med Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), der tager medicin mod ADHD kombineret med individuel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling – en metode, der lærer færdigheder til håndtering af livets udfordringer og revidere negative tankemønstre – vil sandsynligvis opleve signifikant større forbedring af symptomer sammenlignet med en ADHD voksen patient, der kun tager medicin mod ADHD. Det viser en undersøgelse udført af professor i psykologi Steve A. Safren og som er blevet publiceret i tidskriftet JAMA, august 2010.
Medicin er meget effektiv til at ‘skrue ned for volumen’ på ADHD-symptomerne, men medicin kan ikke undervise folk. Undersøgelsen viser, at en kompetence-baseret tilgang kan hjælpe ADHD-patienterne med at lære at håndtere deres opmærksomhedsproblemer.
Omkring 4 procent af den voksne befolkning i USA har ADHD og medicin er første-valgs behandling mod sygdommen. Undersøgelsens forfattere bemærker i artiklen, at et betydeligt antal patienter, som tager og reagerer på medicinen, fortsat er plaget af vedvarende symptomer. I et par tidligere studier har man undersøgt psykosocial behandling af ADHD, og selv om nogle af dem har påvist en effekt af kognitiv adfærdsterapi, var det små og korte studier. Den aktuelle undersøgelse menes at være den første fuldskala randomiseret og kontrolleret undersøgelse af effektiviteten af en individuelt leveret behandling til voksne med ADHD.
Et forskerteam ved Massachusetts General Hospital i USA testede kognitiv adfærdsterapti for ADHD på 86 voksne patienter, der var i medicinsk behandling, men som fortsat havde kliniske signifikante symptomer. Af de 86 randomiserede patienter, der blev inkluderet i studiet, fuldførte 79 behandlingen og 70 var tilgængelig ved de opfølgende vurdering. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt (randomiseret) til 12 individuelle sessioner af enten kognitiv adfærdsterapi eller afslapning med uddannelses støtte. Undersøgelsen varede fra november 2004 til juni 2008, med opfølgning i juli 2009.
Alle patienterne modtog 12 ugentlige individuelle sessioner med en psykolog. Sessionerne var designet specielt til at imødekomme de behov som ADHD-patienter har. I sessionerne indgik der komponenter som anvendelse af kalender og opgaveliste systemer, opdeling af store opgaver i håndterbare trin og udformning af opgaver, der er afpassede til patienterne opmærksomheds span.
De kognitive adfærdsterapeutiske sessioner inkludererede færdighedstræning på områder som organisation og planlægning, prioritering og problemløsning, håndtering af distraktion, kognitiv omstrukturering (dvs. at lære at tænke mere adaptivt i situationer, der forårsager lidelse) og forebyggelse af tilbagefald.
Kontrolgruppen modtog undervisning i muskelafslapning og andre afspændingsteknikker til ADHD symptomer og støttende psykoterapi.
En vurdering af symptomer ved afslutningen af den 12-ugers behandlingsperiode viste, at deltagere, der havde modtaget kognitiv adfærdsterapi (CBT), havde signifikant bedre symptomkontrol end dem der modtog afslapningstræning. Fordelene blev opretholdt tre og ni måneder senere. En standard rating-skala for ADHD- symptomer viste en 30 procent reduktion i symptomer hos mere end to tredjedele i kognitiv-adfærdsterapi gruppen, hvorimod det kun gjaldt for en tredjedel i afslapningsgruppen.
Selvrapporterede symptomer viste sig også væsentlig bedre for kognitiv adfærdsterapi gruppen under hele behandlingsforløbet. Patienter, der responderede eller kun delvis responderede i kognitiv adfærdsterapi gruppen, beholdte effekten ved opfølgning.
Medicin mod ADHD er effektiv til patienter, der kan tage den, og uden medicin er det vanskeligere at lære de færdigheder, som patienterne lærte i denne undersøgelse. Undersøgelsen viser at læring af selvforvaltningsfærdigheder kan bidrage til at mindske symptomerne yderligere.
Artikel: Safren, S. A., Sprich, S., Mimiaga, M. J., Surman, C., Knouse, L., & Groves, M. (2010). Cognitive Behavioral Therapy vs Relaxation With Educational Support for Medication-Treated Adults With ADHD and Persistent Symptoms: A Randomized Controlled Trial. JAMA, 304(8), 875-880. doi:10.1001/jama.2010.1192
Adfærdsterapeutisk intervention er mere effektiv end almindelig støttende terapi og uddannelse i at hjælpe børn med tourettes syndrom i at håndtere deres tics. Det fremgår af en undersøgelse, der er offentliggjort maj 2010 i et særnummer af 
Omkring halvdelen af de børn der bliver diagnosticeret med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) vokser fra deres tilstand, viser resultaterne af et langtidsstudie gennemført af 
Gravide kvinder med depression bør overveje psykoterapi frem for psykofarmaka som behandling, i følge en rapport fra 
Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den “standardiserede” kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters – og deres egne – følelsesmæssige reaktioner herpå?
Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Professor 
Obsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem 
