Omkring halvdelen af de børn der bliver diagnosticeret med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) vokser fra deres tilstand, viser resultaterne af et langtidsstudie gennemført af Michael H. Bloch og et hold af forskere fra Yale University School of Medicine i New Haven, Connecticut, og publiceret i tidsskriftet Pediatrics.
Tilstedeværelsen af tics og mildere symptomer, samt andre faktorer, er forbundet med symptom remission i den tidlige voksenalder.
Studiet er det første af sin art, der forsøger at undersøge dette felt. Det meste af klinisk forskning drejer sig om behandling, der er effektiv på kort sigt. Selvom dette er meget vigtigt, har det ikke besvaret nogle af de vigtige spørgsmål, som familierne har, når et barn er ramt af OCD. Dybest set ønsker forældrene at vide, om deres barn kommer til at kæmpe med symptomer resten af deres liv.
The American Scholar har en spændende artikel om
En randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i
Forældre til teenagere gør et godt stykke arbejde i opdragelsen af deres teenage børn og dårlig opdragelse er ikke årsagen til den stigende problemadfærd blandt teenagere, ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra the
Professor
Obsessiv kompulsiv tilstand (Obsesive Compulsive Disorder (OCD)) er præget af tvangstanker, tvangshandlinger, eller begge dele. Ny forskning i behandlingen af OCD inddrager medikamentel behandling sammen med kognitiv adfærdsterapi (CBT), den mest lovende er D-cycloserin. OCD vil fremover muligvis blive placeret i sin egen nye kategori (OCD er pt klassificeret som en angstlidelse), når det amerikanske diagnosesystem
Psykologiske interventioner der har til formål at forebygge udvikling af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) i de tidlige faser efter en traumatisk oplevelse, har ikke vist sig at være effektive, i følge en
I den seneste tid har der været en debat i Danmark om hvordan unge skal straffes og hvor gamle de skal være. Skal de unge sidde i fængsel med voksne også selvom de er 16 år eller 14 år, og virker det overhovedet at sende børn og unge i fængsel? Hvis et samfund ønsker at de unge ikke bliver kriminelle igen bør man fokusere på hvorfor unge begår forbrydelser i stedet for at fokusere på længere straf i fængsler.
Visse personer har længe været betragtet som særlig udsat for at udvikle adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, når de oplever negative miljømæssige forhold, fordi de er bærer af de såkaldte “sårbarheds gener«. Eksisterende forskning viser for eksempel, at sådan ‘genetisk sårbare’ individer har en større sandsynlighed for at blive impulsive og hyperaktive, hvis deres mødre røg mens de var gravide, til at opføre sig anti-socialt, hvis de udsættes for misbrug som børn, og til at blive deprimeret hvis de udsættes for mange negative livsbegivenheder (f.eks skilsmisse eller arbejdsløshed). Men en ny evaluering af eksisterende genetik/miljø interaktion (gene-by-environment interaction (GXE)) forskning udfordrer den traditionelle fortolkning af de eksisterende forskningsresultater. En ny undersøgelse offentliggjort i 

