Eureka magasin er et månedligt videnskabeligt tillæg til den engelske avis The Times og i denne måned har det som tema: Hjernen.
Blandt de mange artikler er der specielt en, der varmt kan anbefales, nemlig om et nyt kontroversielt område kaldet neurokrimonologi.

Arrested development, Eureka, 4. februar 2010

Hele temanummeret om hjernen kan læses selvom man ikke er abonnent

Professor Declan Murphy og kollegerne dr. Michael Craig og dr. Marco Catani fra Institute of Psychiatry ved King’s College London har fundet forskelle i hjernen, som kan give en biologisk forklaring på psykopati. Resultaterne af deres undersøgelse er beskrevet i artiklen ‘Altered connections on the road to psychopathy’ i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Forskerne undersøgte hjernens biologi hos psykopater med domme for mordforsøg, manddrab, voldtægter med kvælning eller falsk fængsling. Forskerne anvendte en stærk billeddannelse teknik, en såkaldt diffusions-tensor billeddannelse (traktografi) (diffusion tensor MRI (DT-MRI)), der kan lave in vivo billeder. Det var for at sætte fokus på de biologiske forskelle i hjernen, der underbygger disse former for adfærd og at give en mere omfattende forståelse af strafferetlig psykopati.

Dr. Michael Craig udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af studiet:

“Hvis replikeret af større undersøgelser, vil betydningen af disse resultater ikke kunne undervurderes. Antagelsen om klare strukturelle fejl i hjernen hos psykopater har dybtgående konsekvenser for klinikere, forskere og det strafferetlige system.”

Mens psykopati er tæt forbundet med alvorlig kriminel adfærd (f.eks voldtægt og mord) og gentagelsestilfælde, er det biologiske grundlag for psykopati fortsat dårligt forstået. Endvidere er der forskere, som understreger især den sociale baggrund som forklaring på anti-social adfærd. Til dato er der ingen, der har undersøgt ‘forbindelsen’ mellem de specifikke hjerneregioner impliceret i psykopati.

Tidligere undersøgelser har antydet, at dysfunktioner i specifikke hjerneregioner kan understøtte psykopati. De identificerede områder i hjernen er amygdala, et område der er forbundet med følelser, frygt og aggression, og orbitofrontal cortex (OFC), et område der er involveret i beslutningsprocesser. Der er en trakt af hvid substans, der forbinder amygdala og OFC, som kaldes fasciculus uncinatus (uncinate fasciculus (UF)). Men ingen har nogensinde undersøgt UF hos psykopater. Forskerholdet fra King’s College anvendte  DT-MRI scanning til at analysere UF hos psykopater.
De fandt en signifikant reduktion i integriteten af de små partikler, der udgør strukturen i UF, hos psykopater, sammenlignet med kontrolgruppen, der bestod af personer i samme alder og med samme IQ. Også graden af abnormitet var signifikant relateret til graden af psykopati. Disse resultater tyder på, at psykopater har biologiske forskelle i hjernen, som kan bidrage til at forklare deres adfærd.

“Denne undersøgelse er en del af et igangværende program, der undersøger i det biologiske grundlag for kriminel psykopati. Programmet fremhæver en spændende udvikling i anvendelsen af billedbehandlingsteknikker, såsom DT-MRI, der giver neurologer en mulighed for at bevæge sig i retning af en mere sammenhængende forståelse af de mulige neurale netværk i hjernen, der ligger til grund for psykopati, og potentielle behandlinger for denne psykiske lidelse.” tilføjer dr. Michael Craig.

Kilder:
Altered connections on the road to psychopathy. MC Craig, M Catani, Q Deeley, R Latham, E Daly, R Kanaan, M Picchioni, PK McGuire, T Fahy and DGM Murphy. Molecular Psychiatry advance online publication 9 June 2009.

og King’s College London.

Opdatering:
BBCs radioprogram, The Today Programme, på Radio 4 har diskussion om denne artikel. Lyt til Inside the brains of psychopaths, 3 September 2009. Oplæg: “The brains of psychopaths really are physically different from the rest of us, research from the Institute of Psychiatry at Kings College London suggests. Science correspondent Tom Feilden reports on the profound implications this could have for the way the condition is diagnosed and treated. Neurobiologist Professor Steven Rose discusses the dangers of using brain scans to diagnose psychopathology. “

En ny undersøgelse foretaget af et stort internationalt konsortium har fundet, at mange fælles genetiske varianter bidrager med op til en tredjedel af en persons risiko for at nedarve skizofreni og mange af de samme dna-variationer er også involveret i bipolar lidelse. Mens undersøgelsen bidrager til at forklare kompleksiteten af den genetiske del af disse sygdomme, vil det dog tage noget tid at udvikle en test til at forudsige disse sygdomme.

Undersøgelsen, der indeholder de første molekylære beviser for denne form for genetisk variation i skizofreni, og viser en ny måde at tænke den genetiske oprindelse i udviklingen af psykiatriske lidelser, var foretaget af Den Internationale Skizofreni Consortium, hvis medlemmer kommer fra 26 forskellige forskningscentre i USA, Europa og Australien. Resultaterne offentliggøres som en advance access artikel den 1. juli 2009 i tidsskriftet Nature.
The International Schizophrenia Consortium er en underafdeling af Psychiatric Genome-wide Association Study Consortium.

Dr. Thomas Insel, direktør for Nationale Institut of Mental Health (NIMH), som delvis finansieret undersøgelsen, udtaler:

“Disse nye resultater anbefaler et nyt syn på vores diagnostiske kategorier.”

“Hvis nogle af de samme genetiske risici ligger skizofreni og bipolar lidelse, måske disse lidelser stammer fra nogle fælles sårbarheder i hjernens udvikling,” tilføjer han.

Forskerne fandt, at det ikke kun er sjældne varianter, men der er også et betydeligt antal ligheder ved dem.

Dr Pamela Sklar, fra the Massachusetts General Hospital (MGH) Department of Psychiatry and Center for Human Genetic Research (CHGR), og senior associate member of the Broad Institute of MIT and Harvard, er medforfatter på artiklen. Hun udtaler, at:

“Mens vores undersøgelse finder et overraskende antal genetiske virkninger, vi fuldt ud forvente, at det fremtidige arbejde vil samle dem i meningsfulde veje, der vil lære os om biologi af skizofreni og bipolar lidelse.”

Dr. Shaun Purcell, der er medforfatter på artiklen og ligeledes tilknyttet MGH Psychiatry og CHGR og associate member af the Broad Institute of MIT and Harvard. Han siger, at mens de nu kender varianterne, ved de ikke, hvordan de omsættes til skizofreni eller bipolar lidelse for en given patient.

Men selv om resultaterne er bemærkelsesværdige og robuste, påpeger Sklar og Purcell, at det ikke er nok med hensyn til at udvikle en diagnostisk test til at forudsige om en bestemt person er i risiko for at nedarve disse sygdomme.

I dette studie undersøgte forskerne hundredtusindvis af enkelt nukleotid polymorphisms (SNPs, adskilte sektioner af DNA, der indeholder de genetiske varianter) fra over 3.300 personer med skizofreni og 3.600 personer uden en psykisk lidelse. De anvendte nye analysemetoder udviklet af konsortiets medlemmer fra Queensland Institute of Medical Research i Brisbane, Australien: Drs Naomi Wray og Peter Visscher.

Til deres overraskelse, og måske den mest kritiske konklusion fra undersøgelsen, opdagede de, at de samme store gruppe af SNPs var fælles for alle prøver for patienter med skizofreni, selv om disse var blevet indsamlet af forskellige forskere og afprøvet i forskellige laboratorier.

En anden slående opdagelse var, at disse skizofreni-relaterede varianter var også almindelig hos mennesker med bipolar lidelse, men ikke ved flere ikke-psykiatriske lidelser. De to sygdomme betragtes normalt som værende særskilte, men med relaterede betingelser, siger forskerne.

Forfatterne skriver, at denne undersøgelse konkludere:
“Molecular genetic evidence for a substantial polygenic component to the risk of schizophrenia involving thousands of common alleles of very small effect.”

The International Schizophrenia Consortium blev oprettet i 2006 og en stor del af finansieringen kommer fra the Broad Institute’s Stanley Center for Psychiatric Research. Dette projekts succes bygger på forskernes velvilje til at udveksle DNA-prøver fra tusinder af patienter som de har taget over mange år.

Direktør for Stanley Center for Psychiatric Research ved Broad Institute, Dr. Edward Scolnick, siger:

“Konsortiet har taget vigtige skridt i retning af at afdække komplekse genomic arkitektur ved skizofreni og andre psykotiske lidelser, og denne artikel er endnu et eksempel på det kritiske arbejde.”

“For at opfylde resultaterne fra disse tidlige undersøgelser, må vi som samfund fortsætte for fuldt ud at definere det genetiske grundlag for disse lidelser og sikre at vores indsigt bidrager til at forbedre diagnostiske og terapeutiske muligheder for patienter og deres familier,” tilføjer han.

The Brain and Mind Research Institute ved the University of Sydney er et andet konsortium medlem i Australien. Deres administrerende direktør, professor Ian Hickie, siger at forskningen:

“Reveals striking evidence for the common genetic risk factors behind the major psychiatric disorders”.

“The race will now focus on identification of the key neurodevelopmental genes that underpin these disabling conditions,” tilføjer han.

Baggrund:
Skizofreni er en kronisk, alvorlig og invaliderende psykisk lidelse, der rammer omkring 1 ud af 100 mennesker, og ofte begynder i slutningen af ungdomsårene eller tidlig voksenalder. Mennesker med skizofreni har vedvarende vrangforestillinger og hallucinationer f.eks hører stemmer som andre mennesker ikke kan høre eller tror at andre læser deres tanker eller kontrollerer deres tanker.

Bipolar lidelse, også kendt som manisk-depressiv sygdom, er en psykisk lidelse, der forårsager usædvanligt skift i humør, energi, aktivitet og evnen til at udføre daglige opgaver. Symptomerne er alvorlige og meget forskellig fra de normale op-og nedture, alle mennesker fra tid til anden gennemgår.

Kilder:
Common polygenic variation contributes to risk of schizophrenia and bipolar disorder; Shaun M. Purcell, Naomi R. Wray, Jennifer L. Stone, Peter M. Visscher, Michael C. O’Donovan, Patrick F. Sullivan, Pamela Sklar and other members of the The International Schizophrenia Consortium. Nature Advance online publication, 1. July 2009.

og Massachusetts General Hospital, NIMH.

På Schizophrenia Forum kan du læse en omfattende diskussion om ovennævnte artikel, m.fl. : Largest GWAS Analysis to Date Offers Only Two New Candidate Genes

Hvad med at få en kopi af din hjerne som bordlampe? Den svenske designer Alexander Lervik har fået scannet sin hjerne med en MR-scanner, hvorefter billedet fra scanningen er blevet printet i en 3D-printer.

En super gave til en psykolog eller psykiater.

Link: Lervik Design

.
.