Tag-arkiv: molecular psychiatry

Psykopater har ændret hjerne i forhold til almindelige mennesker

Molecular PsychiatryProfessor Declan Murphy og kollegerne dr. Michael Craig og dr. Marco Catani fra Institute of Psychiatry ved King’s College London har fundet forskelle i hjernen, som kan give en biologisk forklaring på psykopati. Resultaterne af deres undersøgelse er beskrevet i artiklen ‘Altered connections on the road to psychopathy’ i tidsskriftet Molecular Psychiatry.

Forskerne undersøgte hjernens biologi hos psykopater med domme for mordforsøg, manddrab, voldtægter med kvælning eller falsk fængsling. Forskerne anvendte en stærk billeddannelse teknik, en såkaldt diffusions-tensor billeddannelse (traktografi) (diffusion tensor MRI (DT-MRI)), der kan lave in vivo billeder. Det var for at sætte fokus på de biologiske forskelle i hjernen, der underbygger disse former for adfærd og at give en mere omfattende forståelse af strafferetlig psykopati.

Læs resten

Enkeltpersoner med genetisk risiko for at udvikle psykiske lidelser har også mest gavn af et positivt miljø

dna_fingerprintVisse personer har længe været betragtet som særlig udsat for at udvikle adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, når de oplever negative miljømæssige forhold, fordi de er bærer af de såkaldte “sårbarheds gener«. Eksisterende forskning viser for eksempel, at sådan ‘genetisk sårbare’ individer har en større sandsynlighed for at blive impulsive og hyperaktive, hvis deres mødre røg mens de var gravide, til at opføre sig anti-socialt, hvis de udsættes for misbrug som børn, og til at blive deprimeret hvis de udsættes for mange negative livsbegivenheder (f.eks skilsmisse eller arbejdsløshed). Men en ny evaluering af eksisterende genetik/miljø interaktion (gene-by-environment interaction (GXE)) forskning udfordrer den traditionelle fortolkning af de eksisterende forskningsresultater. En ny undersøgelse offentliggjort i Molecular Psychiatry peger på, at de individer, der bærer ’sårbarheds gener’, er ikke kun mere tilbøjelige end andre til at blive negativt påvirket af negative erfaringer, men de drager også større fordel end andre af et positivt miljø. Denne nye fortolkning af gamle og nye forskningsresultater tyder på, at ’sårbarheds gener’ bør betragtes som ‘plastiske eller formbarheds gener’, fordi individerne med den type gener påvirkes mere, bedre og værre, ved positive og negative miljømæssige forhold.

Læs resten

Kort intensiv kognitiv adfærdsterapi har god effekt

Et nyt studie publiceret i Nature tidskriftet Molecular Psychiatry har påvist at intensiv kognitiv adfærds terapi kan ændre aktiviteten i bestemte områder af hjernen. Den opdagelse kan have vigtig klinisk indflydelse på udviklingen af den fremtidige psykoterapi. Ved daglig terapi over fire uger fandt man signifikante ændringer i regioner af hjerne ved behandling af OCD (obsessive-compulsive disorder).
Tidligere scanningsstudier af OCD har påvist at den øget aktivitet i frontal-subcortical kredsløb i hjernen reduceres som svar på behandling med nyere antidepressiva (SRI) eller kognitiv adfærdsterapi.
Før antog man at kliniske forbedringer ved OCD krævede 12 ugers behandling med enten kognitiv adfærdsterapi eller medicinsk behandling med antidepressiva.

Læs resten