Tag-arkiv: program

Bog: anerkendt selvhjælpsbog til OCD-ramte udgivet på dansk

OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger

OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger

Nogle børn kalder det ’Klister på hjernen’. Som OCD-ramt føler man sig styret af jeg-fremmede tvangstanker og tvangshandlinger. De føles absurde og uvelkomne, og de OCD-ramte kan overvældes af angst og stærkt ubehag, hvis de forsøger at bekæmpe tankerne og handlingerne. Det drejer sig derfor ikke blot om at ’kunne tage sig sammen’, og for pårørende og udenforstående er det svært at forestille sig, hvilke kræfter de OCD-ramte er oppe imod.

Bogen er en selvhjælpsbog med et selvstyret program, der bidrager til at frigøre den OCD-ramte for OCD’ens snærende bånd. Den gennemgår den vigtigste og til dato bedst dokumenterede behandling for OCD, som er kognitiv adfærdsterapi (KAT), og hvornår denne kan være hensigtsmæssig at supplere med medikamental behandling, men kommer også ind på den nyeste form for adfærdsterapi ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

Bogen falder i fire dele:
Del 1: Forklaring af OCD, og hvordan lidelsen diagnosticeres.
Del 2: Gennemgang af det sevstyrede program trin for trin.
Del 3: Indføring i forskellige symptomer og former for OCD.
Del 4: Støtte og netværk.

Bogen øger forståelsen af og indsigten i OCD’ens magt. Den gennemgår de grundlæggende former for OCD: kontroladfærd (tjekking), vaske- og rengøringstvang, ordens- og gentagelsestvang, rene tvangstanker, samlemani og skrupuløsitet. Bogen anviser forslag til og eksempler på, hvordan børn og voksne kan tage kampen op mod tankernes og handlingernes tyranni, når den trænger sig på – hvad enten det er hjemme, i skolen eller på arbejdet.

OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger henvender sig primært til personer med OCD, der ønsker at tage kampen op mod OCD’ens snærende bånd. Derudover psykologer og psykiatere, der ikke har speciale i OCD, samt pårørende, der ønsker at vide mere om OCD og støtte den OCD-ramte.

Om forfatterne:
Cherry Pedrick er uddannet sygeplejerske og er forfatter til en lang række bøger om psykiske lidelser

Dr. Bruce M. Hyman er en Florida autoriseret klinisk socialrådgiver og Board Certified Diplomate i Clinical Social Work, der er har en master- og en ph.d.-grad fra Florida State University. Siden 1987 har Dr. Hyman helliget sit arbejde til at forbedre livet for patienter med OCD og deres familiemedlemmer, ud over at fremme større samfundsbevidsthed og forståelse for OCD i USA.

Bogen er oversat fra engelsk efter: The OCD Workbook.

Titel: OCD: Guide til at slippe tvangstanker og -handlinger
Forfattere: Bruce M. Hyman, Cherry Pedrick
Forord af dr. med. Per Hove Thomsen
Forlag/år: Dansk Psykologisk Forlag 2011. Sider: 381.

Nutidens forældre til teenagere er gode til at opdrage deres børn

NuffieldForældre til teenagere gør et godt stykke arbejde i opdragelsen af deres teenage børn og dårlig opdragelse er ikke årsagen til den stigende problemadfærd blandt teenagere, ifølge en nyligt offentliggjort rapport fra the Nuffield Foundation i England.

Forskningen er gennemført af et team under ledelse af professor Frances Gardner fra Department of Social Policy and Social Work ved University of Oxford. De fandt ikke tegn på en generel forringelse af forældres evner til at opdrage deres børn over de sidste 25 år.

Resultaterne viser, at forskelle i forældrerollen i forhold til familiestruktur og indkomst er blevet mindre over de seneste 25 år. Men opgaven med at være forældre er ved at ændre sig og kan få en mere stressende form, især for nogle grupper.

Læs resten

Ret og Pligt

Danmarks Radios program Ret og Pligt havde en udsendelse om bl.a. DE9 og OCD.

DE9
Du skal ca. 14 minuter hen i udsendelsen for at høre om DE9. OCD-foreningen er medlem af DE9. Om DE9 DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Århus Amt. DE9 er en formalisering af det løsere samarbejde, som en række pårørendeforeninger i Århus Amt har haft i perioden siden 2001. DE9 har udgivet en fremragende bog: Håndbog for psykiatribrugere og pårørende – kend dine rettigheder DE9 udgav medio december 2004 – sammen med PsykInfo Forlaget – en håndbog for psykiatribrugere og pårørende. Håndbog for psykiatribrugere Bogen er skrevet af to pårørende: Ellen Margrethe Basse, der er professor, dr. jur. og Knud Kristensen, der er cand. scient. pol. og formand for DE9. Bogen er på 460 sider i formatet 230 x 155 mm. Den er garnhæftet og indbundet. Pris 80. kr.

OCD
Du skal ca. 16 minuter hen i programmet før der kommer noget om OCD. Programmet handler om en ung kvinde med OCD, der ikke kan få hjælp fra kommunen til psykologhjælp. Som speakeren gør opmærksom på har man ikke krav på det, fordi psykisk syge i Danmark ikke har ret til behandling hos psykolog (selv hvis man ikke kan tåle den medicinske behandling eller den ikke har effekt på den OCD-ramte).

Lyt til udsendelsen: Ret og Pligt. Sendt den 7. februar 2005