Tag-arkiv: psykiske lidelser

Hvornår vil vi se ny innovativ psykofarmaka? Om meget, meget lang tid…

En tankevækkende artikel kortlægger, hvordan flere af verdens største medicinalfirmaer har sat udviklingen af lægemidler mod psykiske lidelser på hold med henvisning til, at det ikke forventes at være profitabelt i betragtning af de vanskeligheder, der er ved at forstå det neurobiologiske grundlag for psykiske lidelser.
Ved en annoncering af overgangen til investorer og analytikere den 4. februar 2010, forklarede GlaxoSmithKlines administrerende direktør, Andrew Witty, at smerte, depression og angst er områder, hvor “vi tror, at sandsynligheden for succes er forholdsvis lav, [og] vi tror at omkostningerne for at opnå succes er uforholdsmæssige høje.” Ved at nedtone forskningen på disse områder vil GlaxoSmithKline spare £ 250.000.000 i 2012. Et par uger senere kom det frem, at AstraZeneca var ved at lukke forskningsfaciliteter i USA og Europa, samt nedtonede medicinsk forskningsarbejde i skizofreni, bipolar lidelse, depression og angst.

Læs resten

Sværhedsgraden af OCD i barndommen forudser udfaldet i voksenalderen

Omkring halvdelen af de børn der bliver diagnosticeret med obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) vokser fra deres tilstand, viser resultaterne af et langtidsstudie gennemført af Michael H. Bloch og et hold af forskere fra Yale University School of Medicine i New Haven, Connecticut, og publiceret i tidsskriftet Pediatrics.

Tilstedeværelsen af tics og mildere symptomer, samt andre faktorer, er forbundet med symptom remission i den tidlige voksenalder.

Studiet er det første af sin art, der forsøger at undersøge dette felt. Det meste af klinisk forskning drejer sig om behandling, der er effektiv på kort sigt. Selvom dette er meget vigtigt, har det ikke besvaret nogle af de vigtige spørgsmål, som familierne har, når et barn er ramt af OCD. Dybest set ønsker forældrene at vide, om deres barn kommer til at kæmpe med symptomer resten af deres liv.

Læs resten

Enkeltpersoner med genetisk risiko for at udvikle psykiske lidelser har også mest gavn af et positivt miljø

dna_fingerprintVisse personer har længe været betragtet som særlig udsat for at udvikle adfærdsmæssige og følelsesmæssige problemer, når de oplever negative miljømæssige forhold, fordi de er bærer af de såkaldte “sårbarheds gener«. Eksisterende forskning viser for eksempel, at sådan ‘genetisk sårbare’ individer har en større sandsynlighed for at blive impulsive og hyperaktive, hvis deres mødre røg mens de var gravide, til at opføre sig anti-socialt, hvis de udsættes for misbrug som børn, og til at blive deprimeret hvis de udsættes for mange negative livsbegivenheder (f.eks skilsmisse eller arbejdsløshed). Men en ny evaluering af eksisterende genetik/miljø interaktion (gene-by-environment interaction (GXE)) forskning udfordrer den traditionelle fortolkning af de eksisterende forskningsresultater. En ny undersøgelse offentliggjort i Molecular Psychiatry peger på, at de individer, der bærer ’sårbarheds gener’, er ikke kun mere tilbøjelige end andre til at blive negativt påvirket af negative erfaringer, men de drager også større fordel end andre af et positivt miljø. Denne nye fortolkning af gamle og nye forskningsresultater tyder på, at ’sårbarheds gener’ bør betragtes som ‘plastiske eller formbarheds gener’, fordi individerne med den type gener påvirkes mere, bedre og værre, ved positive og negative miljømæssige forhold.

Læs resten

Psykisk syge børn oftere kriminelle som voksne

Børn og unge der har en psykisk lidelse som angst eller depression og en adfærdsforstyrrelse eller et misbrug, er oftere kriminelle end andre som voksen.

Læs resten

Ny bog: Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion

Kognitiv adfærdsterapi - en introduktion

Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion af Anne Kåver

Kognitiv adfærdsterapi er en metode, der har vist sig at have størst effekt i behandlingen af både børn og voksne med psykiske lidelser som fx angst, fobier, OCD, depression, spiseforstyrrelser, kroniske smerter, udviklings- og personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer. Med værket Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion har vi for første gang i Danmark et samlet værk over teori, centrale teknikker og forslag til praksis.

Læs resten

Kognitiv terapi, Modeller og metoder

Kognitiv terapi Modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch og Nicole Rosenberg

Kognitiv terapi Modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch og Nicole Rosenberg

Ny spændende bog: Kognitiv terapi, Modeller og metoder,
Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg

Kognitiv terapi lægger vægt på tænkningen og på individets samspil med omgivelserne. Terapien har et pædagogisk præg, bygger på et åbent samarbejde mellem terapeut og patient og kan anvendes ved såvel lettere som sværere psykopatologi, i hospitalsregi, i andre institutioner og i privat praksis.

Denne nye grundbog giver først en introduktion til den teoretiske grundmodel og de centrale metoder i kognitiv terapi. Herefter beskrives det, hvordan kognitiv terapi kan anvendes ved specifikke lidelser og med udgangspunkt i cases og praktiske eksempler gennemgås kognitive modeller for de forskellige lidelser samt relevante strategier, metoder og teknikker. Bogen rummer også en introduktion til Linehans dialektiske adfærdsterapi ved borderline forstyrrelse, en introduktion til social færdighedstræning og psykoedukation ved skizofreni samt udkast til en kognitiv miljøterapi.

Kognitiv terapi – modeller og metoder er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der interesserer sig for mennesker med psykiske lidelser. Den er primært tænkt som en indføring i praktisk anvendelige behandlings-metoder og rummer derfor mange kliniske eksempler, anvisninger og beskrivelser af terapeutiske hjælpemidler.

Til bogen hører 66 arbejdsskemaer til anvendelse i kognitiv terapi.

Bogen er redigeret af to af landets førende kapaciteter inden for området: Merete M. Mørch, specialist i psykoterapi, grundlægger og medejer af Kognitiv Terapi Center Århus, og Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog og leder af Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser i Århus Amt.

Kognitiv terapi, Modeller og metoder,
Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg
Forlag/år: Hans Reitzels Forlag 2005.

Counting the OCD suffers

Hvor mange lider af OCD? Tja, det afhænger af hvilket diagnosesystem man benytter. Indtil 1970’erne antog man at det drejede sig om et beskedent antal personer. Så udførte man en række epidemiologiske undersøgelser bl.a. i USA, hvor man kom frem til at det nok var et sted mellem 2% til 3%, hvilket blev bekræftet af andre studier rundt om i verden. En australsk undersøgelse, der publiceres i det seneste nummer af American Journal of Psychitry, er kommet frem til at det ‘kun’ drejer sig om 0,6% af en population, hvis man følger DSM-IV kriterierne for at få diagnosen OCD. De tidligere undersøgelser blev udført efter DSM-III kriterierne for at få diagnosen OCD.
Det rejser spørgsmålet: hvornår har man OCD (og andre psykiatriske lidelser)? Er det når man har fået stillet diagnosen efter DSM-III, DSM-IV, DSM-IV TR eller ICD 9 eller 10 ? (ICD-10 er WHOs diagnosesystem og benyttes bl.a. i Danmark).
DSM-IV TR er en revideret version af DSM-IV og man kan selvfølgelig spørge om hvorfor de australske forskere ikke har anvendt denne? Forskerne har åbnet en interessant diskussion om diagnostik af OCD og man kan kun håbe at der opnås en konsensus i fagkredse om at stille den korrekte diagnose.
Der skal dog lige tilføjes at opfatte OCD (og sikkert andre psykiske lidelser) som konstant i en befolkning er misvisende, fordi årsagerne til OCD er mange, bl.a. ser man efter store influenzaepidemier (såkalte pandemier) en øget forekomst af OCD.

Counting the Counters
The rates of obsessive-compulsive disorder (OCD) in several epidemiological studies have been surprisingly high, up to 2.5% of the general population. Broad diagnostic criteria and lay interviewers may have led to overcounting. Many people have intrusive thoughts and ritualized behaviors, but generally these do not interfere with our lives. Crino et al. (p. 876) report an Australian survey of 10,641 adults that included only obsessions or compulsions causing marked distress, consuming substantial time, and interfering with functioning. By these standards, OCD was present in 0.6% of the population. OCD was often accompanied by other psychiatric disorders, but substance abuse was less common than in other surveys. Compared to earlier diagnostic systems, the current criteria were more likely to identify people who are disabled, receive medical services, and are unemployed. This suggests a more accurate identification of people with true illness.

Source: American Journal of Psychitry 162:A64, May 2005, In This Issue: Counting the Counters

|inline