Tag-arkiv: psykoedukation

OCD psykoedukation (video)

Der er blevet udgivet tre online videoer om OCD. Videoerne er produceret af Missouri Institute of Mental Health. Missouri Institute of Mental Health anvender bl.a. videoer til at informere befolkningen om forskellige sygdomme og for at uddanne de personer, der lider af en specifik sygdom, i deres sygdom (psykoedukation). Programmet varetages af Continuing Education Television, web-based learning, (CE TV). Programmerne er meget informative og kan anbefales til inspiration til dansk sundhedsinformation og behandling. Læs resten

Kognitiv terapi, Modeller og metoder

Kognitiv terapi Modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch og Nicole Rosenberg

Kognitiv terapi Modeller og metoder, redigeret af Merete Mørch og Nicole Rosenberg

Ny spændende bog: Kognitiv terapi, Modeller og metoder,
Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg

Kognitiv terapi lægger vægt på tænkningen og på individets samspil med omgivelserne. Terapien har et pædagogisk præg, bygger på et åbent samarbejde mellem terapeut og patient og kan anvendes ved såvel lettere som sværere psykopatologi, i hospitalsregi, i andre institutioner og i privat praksis.

Denne nye grundbog giver først en introduktion til den teoretiske grundmodel og de centrale metoder i kognitiv terapi. Herefter beskrives det, hvordan kognitiv terapi kan anvendes ved specifikke lidelser og med udgangspunkt i cases og praktiske eksempler gennemgås kognitive modeller for de forskellige lidelser samt relevante strategier, metoder og teknikker. Bogen rummer også en introduktion til Linehans dialektiske adfærdsterapi ved borderline forstyrrelse, en introduktion til social færdighedstræning og psykoedukation ved skizofreni samt udkast til en kognitiv miljøterapi.

Kognitiv terapi – modeller og metoder er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der interesserer sig for mennesker med psykiske lidelser. Den er primært tænkt som en indføring i praktisk anvendelige behandlings-metoder og rummer derfor mange kliniske eksempler, anvisninger og beskrivelser af terapeutiske hjælpemidler.

Til bogen hører 66 arbejdsskemaer til anvendelse i kognitiv terapi.

Bogen er redigeret af to af landets førende kapaciteter inden for området: Merete M. Mørch, specialist i psykoterapi, grundlægger og medejer af Kognitiv Terapi Center Århus, og Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog og leder af Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser i Århus Amt.

Kognitiv terapi, Modeller og metoder,
Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg
Forlag/år: Hans Reitzels Forlag 2005.