Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).
Du browser i øjeblikket artikler tagget Psykologi.
Når et menneske helt bevidst gør skade på sig selv ved eksempelvis at skære eller brænde sig, virker det frastødende og paradoksalt på de fleste. Når vedkommende oven i købet påstår, at hun gør det for at få det bedre, så kommer vi for alvor i vildrede. For hvordan kan en psykisk smerte lindres ved, at man påfører sig selv fysisk smerte?
En ny endnu upubliceret dansk undersøgelse af selvskade blandt knapt 3.000 københavnske gymnasieelever viser, at 21,5% har skadet sig selv og at 16,2% har gjort det inden for det sidste år. Det er således et problem, der fylder meget kvantitativt, men også kvalitativt, fordi selvskade aktiverer stærke følelser hos dem, der står omkring den selvskadende.
En randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i Journal of American Medical Association fandt at kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv behandling til at reducere antallet af gentagne selvmordsforsøg hos voksne.
Tidligere har forskningen primært fokuseret på intensiv follow-up behandling eller intensiv case styring, interpersonel psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi som den forebyggende behandling af selvmordsforsøg, men empiriske beviser for effekten af disse behandlinger har været begrænset. Den aktuelle undersøgelse har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi som en forebyggende behandling for selvmord ved at foretage en randomiseret kontrolleret undersøgelse.
Hvor kan klinikeren vende sig hen, når den “standardiserede” kognitive terapi ikke ser ud til at virke? Hvorfor er visse patienter tilsyneladende ude af stand (eller uvillige) til at samarbejde eller forstå de grundlæggende terapeutiske teknikker? Og hvordan kan terapeuter forholde sig effektivt til deres patienters – og deres egne – følelsesmæssige reaktioner herpå?
I denne banebrydende bog – hvor talrige illustrative caseeksempler belyser udfordringerne – bygger Judith S. Beck videre på sin meget roste bog Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksion. Det er hendes mål at hjælpe klinikeren med at identificere og løse problemer over et spektrum fra almindelige kliniske fejl til komplekse behandlingsmæssige udfordringer.
Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Studiet er det første til at vise at svær depression kan være en kronisk lidelse hos selv meget små børn, i modsætning til den stereotype opfattelse af det altid glade børnehavebarn.
Indtil for ganske nylig har “folk virkelig ikke været særlig opmærksom på depressive lidelser hos børn under 6 år,” udtaler den ledende forfatter til artiklen, professor dr. Joan Luby, børnepsykiater ved Washington University i St. Louis. “Man har ikke troet, at det kunne ske … fordi børn under 6 år var for følelsesmæssigt umodne til at opleve det.”
Psykologiske interventioner der har til formål at forebygge udvikling af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) i de tidlige faser efter en traumatisk oplevelse, har ikke vist sig at være effektive, i følge en Cochrane gennemgang. Denne systematiske gennemgang fokuserer på multiple-session behandlinger for alle involverede, uanset tilstedeværelse af symptomer. To tidligere gennemgange fandt at enkelt session interventioner var ineffektive.
I den seneste tid har der været en debat i Danmark om hvordan unge skal straffes og hvor gamle de skal være. Skal de unge sidde i fængsel med voksne også selvom de er 16 år eller 14 år, og virker det overhovedet at sende børn og unge i fængsel? Hvis et samfund ønsker at de unge ikke bliver kriminelle igen bør man fokusere på hvorfor unge begår forbrydelser i stedet for at fokusere på længere straf i fængsler.
Nye forskningsresultater fra Dr. Metin Başoğlu, leder af Department of Trauma Studies ved King’s College London og Istanbul Centre for Behaviour Research and Therapy, har undersøgt de psykologiske konsekvenser af krigsfangeskab, ‘grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling’ (cruel, inhuman, and degrading treatment (CIDT)) og fysisk tortur. Resultaterne viste, at en person, der blev holdt fanget i et fjendtligt og livstruende miljø, med fratagelse af basale behov, udsat for seksuel tortur, psykologisk manipulation, ydmygelse, ekstreme temperaturer, isolering, og tvunget til at være i stress positioner, har flere psykiske skader end fysisk tortur.
Undersøgelsens formål var bl.a. at klarlægge hvad der er tortur. Başoğlu skriver, at a priori antagelser for en sondring mellem tortur og grusom, umenneskelig og nedværdigende behandlinger har fået nogle til at hævde, at sidstnævnte er forbundet med mindre psykiske lidelser end tortur og dermed er mere acceptabel i undtagelsestilfælde. Undersøgelsen er offentliggjort i april 2009 udgaven af American Journal of Orthopsychiatry.
Et Cochrane Review har fundet foreløbige beviser for effektiviteten af kognitive adfærdsterapi (CBT) og antidepressiva i behandlingen af Body Dysmorphic Disorder (BDD) – en tilstand, hvor mennesker bliver syge af, hvad de mener er en fejl i deres udseende. Men forfatterne til dette review advarer om, at deres konklusioner er baseret på et spinkelt evidensgrundlag.
Et stor tillykke med den 200 års fødselsdag til Charles Darwin og happy Darwin Day 2009 !!!
Happy Birthday to Darwin... 200 years and still young!
