psykoterapi

Du browser i øjeblikket artikler tagget psykoterapi.

En voksen med Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD), der tager medicin mod ADHD kombineret med individuel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling – en metode, der lærer færdigheder til håndtering af livets udfordringer og revidere negative tankemønstre – vil sandsynligvis opleve signifikant større forbedring af symptomer sammenlignet med en ADHD voksen patient, der kun tager medicin mod ADHD. Det viser en undersøgelse udført af professor i psykologi Steve A. Safren og som er blevet publiceret i tidskriftet JAMA, august 2010.

Medicin er meget effektiv til at ‘skrue ned for volumen’ på ADHD-symptomerne, men medicin kan ikke undervise folk. Undersøgelsen viser, at en kompetence-baseret tilgang kan hjælpe ADHD-patienterne med at lære at håndtere deres opmærksomhedsproblemer.

Omkring 4 procent af den voksne befolkning i USA har ADHD og medicin er første-valgs behandling mod sygdommen. Undersøgelsens forfattere bemærker i artiklen, at et betydeligt antal patienter, som tager og reagerer på medicinen, fortsat er plaget af vedvarende symptomer. I et par tidligere studier har man undersøgt psykosocial behandling af ADHD, og selv om nogle af dem har påvist en effekt af kognitiv adfærdsterapi, var det små og korte studier. Den aktuelle undersøgelse menes at være den første fuldskala randomiseret og kontrolleret undersøgelse af effektiviteten af en individuelt leveret behandling til voksne med ADHD.

Et forskerteam ved Massachusetts General Hospital i USA testede kognitiv adfærdsterapti for ADHD på 86 voksne patienter, der var i medicinsk behandling, men som fortsat havde kliniske signifikante symptomer. Af de 86 randomiserede patienter, der blev inkluderet i studiet, fuldførte 79 behandlingen og 70 var tilgængelig ved de opfølgende vurdering. Deltagerne blev udvalgt tilfældigt (randomiseret) til 12 individuelle sessioner af enten kognitiv adfærdsterapi eller afslapning med uddannelses støtte. Undersøgelsen varede fra november 2004 til juni 2008, med opfølgning i juli 2009.

Alle patienterne modtog 12 ugentlige individuelle sessioner med en psykolog. Sessionerne var designet specielt til at imødekomme de behov som ADHD-patienter har. I sessionerne indgik der komponenter som anvendelse af kalender og opgaveliste systemer, opdeling af store opgaver i håndterbare trin og udformning af opgaver, der er afpassede til patienterne opmærksomheds span.

De kognitive adfærdsterapeutiske sessioner inkludererede færdighedstræning på områder som organisation og planlægning, prioritering og problemløsning, håndtering af distraktion, kognitiv omstrukturering (dvs. at lære at tænke mere adaptivt i situationer, der forårsager lidelse) og forebyggelse af tilbagefald.

Kontrolgruppen modtog undervisning i muskelafslapning og andre afspændingsteknikker til ADHD symptomer og støttende psykoterapi.

En vurdering af symptomer ved afslutningen af den 12-ugers behandlingsperiode viste, at deltagere, der havde modtaget kognitiv adfærdsterapi (CBT), havde signifikant bedre symptomkontrol end dem der modtog afslapningstræning. Fordelene blev opretholdt tre og ni måneder senere. En standard rating-skala for ADHD- symptomer viste en 30 procent reduktion i symptomer hos mere end to tredjedele i kognitiv-adfærdsterapi gruppen, hvorimod det kun gjaldt for en tredjedel i afslapningsgruppen.

Selvrapporterede symptomer viste sig også væsentlig bedre for kognitiv adfærdsterapi gruppen under hele behandlingsforløbet. Patienter, der responderede eller kun delvis responderede i kognitiv adfærdsterapi gruppen, beholdte effekten ved opfølgning.

Medicin mod ADHD er effektiv til patienter, der kan tage den, og uden medicin er det vanskeligere at lære de færdigheder, som patienterne lærte i denne undersøgelse. Undersøgelsen viser at læring af selvforvaltningsfærdigheder kan bidrage til at mindske symptomerne yderligere.

Artikel: Safren, S. A., Sprich, S., Mimiaga, M. J., Surman, C., Knouse, L., & Groves, M. (2010). Cognitive Behavioral Therapy vs Relaxation With Educational Support for Medication-Treated Adults With ADHD and Persistent Symptoms: A Randomized Controlled Trial. JAMA, 304(8), 875-880. doi:10.1001/jama.2010.1192

Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).

Læs resten af dette indlæg »

General Hospital PsychiatryGravide kvinder med depression bør overveje psykoterapi frem for psykofarmaka som behandling, i følge en rapport fra American Psychiatric Association og American College of Obstetricians and Gynecologists, der er blevet publiceret i tidsskriftet General Hospital Psychiatry.

Rapporten advarer om at ved en ubehandlet depression bør risikoen for fosteret også tages i betragtning, fordi deprimerede gravide kvinder kan have mere stress og være dårlige til at tage vare på sig selv, hvilket kan påvirke fostrets udvikling. I følge anbefalingerne bør gravide kvinder, der har oplevet moderate til svære depressive symptomer, herunder selvmordstanker, eller har haft gentagne episoder af depression, fortsætte med at tage medicin.

Læs resten af dette indlæg »

jamaEn randomiseret kontrolleret undersøgelse publiceret i Journal of American Medical Association fandt at kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en effektiv behandling til at reducere antallet af gentagne selvmordsforsøg hos voksne.

Tidligere har forskningen primært fokuseret på intensiv follow-up behandling eller intensiv case styring, interpersonel psykoterapi eller kognitiv adfærdsterapi som den forebyggende behandling af selvmordsforsøg, men empiriske beviser for effekten af disse behandlinger har været begrænset. Den aktuelle undersøgelse har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi som en forebyggende behandling for selvmord ved at foretage en randomiseret kontrolleret undersøgelse.

Læs resten af dette indlæg »

ycv0809Et nyt studie har undersøgt om småbørn helt ned til tre års alderen kan have depression. Noget tyder på at det er sandsynligt.
Studiet er det første til at vise at svær depression kan være en kronisk lidelse hos selv meget små børn, i modsætning til den stereotype opfattelse af det altid glade børnehavebarn.

Indtil for ganske nylig har “folk virkelig ikke været særlig opmærksom på depressive lidelser hos børn under 6 år,” udtaler den ledende forfatter til artiklen, professor dr. Joan Luby, børnepsykiater ved Washington University i St. Louis. “Man har ikke troet, at det kunne ske … fordi børn under 6 år var for følelsesmæssigt umodne til at opleve det.”

Læs resten af dette indlæg »

Et Cochrane Review har fundet foreløbige beviser for effektiviteten af kognitive adfærdsterapi (CBT) og antidepressiva i behandlingen af Body Dysmorphic Disorder (BDD) – en tilstand, hvor mennesker bliver syge af, hvad de mener er en fejl i deres udseende. Men forfatterne til dette review advarer om, at deres konklusioner er baseret på et spinkelt evidensgrundlag.

Læs resten af dette indlæg »

Forskere fra det engelske Wellcome Trust har udviklet en ny form for psykoterapi, som har vist sig at have potentiale til at behandle mere end otte ud af ti tilfælde af spiseforstyrrelser hos voksne, viser en ny undersøgelse.

Denne nye “forbedret” form af kognitiv adfærdsterapi terapi (CBT – enhanced/CBT-E) bygger på og forbedrer den nuværende førende behandling for Bulimi som anbefalet af National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE). CBT-E er den første behandling der vist sig at være egnet til de fleste tilfælde af spiseforstyrrelser.

Læs resten af dette indlæg »

Nature Et nyt studie publiceret i Nature tidskriftet Molecular Psychiatry har påvist at intensiv kognitiv adfærds terapi kan ændre aktiviteten i bestemte områder af hjernen. Den opdagelse kan have vigtig klinisk indflydelse på udviklingen af den fremtidige psykoterapi. Ved daglig terapi over fire uger fandt man signifikante ændringer i regioner af hjerne ved behandling af OCD (obsessive-compulsive disorder).
Tidligere scanningsstudier af OCD har påvist at den øget aktivitet i frontal-subcortical kredsløb i hjernen reduceres som svar på behandling med nyere antidepressiva (SRI) eller kognitiv adfærdsterapi.
Før antog man at kliniske forbedringer ved OCD krævede 12 ugers behandling med enten kognitiv adfærdsterapi eller medicinsk behandling med antidepressiva.

Læs resten af dette indlæg »

radio programChefpsykolog på Rigshospitalet, Bo Møhl, var gæst i P1 formiddag den 2. januar 2008, hvor de diskuterede cutting – det at skære i sig selv – et fænomen der bliver mere og mere udbredt blandt unge i den vestlige verden.

Det anslås, at 15 til 17 procent af alle unge skærer sig selv med vilje for at lette et indre psykologiske pres. Chefpsykolog Bo Møhl fra Rigshospitalet siger, at behandlersystemet slet ikke er gearet til de mange unge. Der er for lidt viden om, hvorfor de unge skærer sig. Bo Møhl er gæst hos Poul Friis onsdag den 2. januar.

Bo Møhl er forfatter til bogen At skære smerten bort – en bog om cutting og anden selvskadende adfærd, PsykiatriFondens forlag, 2006. 140 sider, 130 kr.

Du kan lytte til udsendelsen på radioprogrammets hjemmeside: Unge skærer smerten bort, P1 Formiddag 02. januar 2008 kl. 09:09 på P1 (50:54 min.)

Angst bøger

Denne oversigt er opstillet efter udgivelses år på dansk med de nyeste først. Bøger på denne side kan købes via den danske internetboghandel www.saxo.com , der er landets største.

Selvskadens psykologi

Lotte Rubæk

Selvskadens psykologiNår et menneske helt bevidst gør skade på sig selv ved eksempelvis at skære eller brænde sig, virker det frastødende og paradoksalt på de fleste. Når vedkommende oven i købet påstår, at hun gør det for at få det bedre, så kommer vi for alvor i vildrede. For hvordan kan en psykisk smerte lindres ved, at man påfører sig selv fysisk smerte?

En ny endnu upubliceret dansk undersøgelse af selvskade blandt knapt 3.000 københavnske gymnasieelever viser, at 21,5% har skadet sig selv og at 16,2% har gjort det inden for det sidste år. Det er således et problem, der fylder meget kvantitativt, men også kvalitativt, fordi selvskade aktiverer stærke følelser hos dem, der står omkring den selvskadende.

Når et menneske helt bevidst gør skade på sig selv ved eksempelvis at skære eller brænde sig, så virker det frastødende og paradoksalt på de fleste. Når vedkommende oven i købet påstår, at hun gør det for at få det bedre, så kommer vi for alvor i vildrede. For hvordan kan en psykisk smerte lindres ved, at man påfører sig selv fysisk smerte?

Hovedtanken i denne bog er, at selvbeskadigelse tjener en vigtig funktion i personens tilpasning til sine omgivelser og livsvilkår. Personen, der skader sig selv, benytter den mindst smertefulde strategi til problemløsning, som hun med sine særlige forudsætninger har til rådighed i situationen.

Selvskadens psykologi er den første danske bog om selvbeskadigelse, der på et dybere teoretisk plan beskriver de psykologiske mekanismer bag adfærden. Det er bogens ærinde at udbrede en tilbundsgående forståelse for den selvskadende person, og den måde hun agerer i verden på.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn, unge eller voksne, der undertiden gør skade på sig selv, samt til studerende indenfor fag som psykologi, pædagogik, medicin og sygepleje. Bogen vil i det hele taget være udbytterig for alle, der ønsker at forstå selvbeskadigelse som et fænomen, der ulykkeligvis udbredes hastigt i tiden, vi lever i lige nu.

Forord af chefpsykolog Bo Møhl.

Selvskadens psykologi kan købes hos Saxo.com. Sider: 289. Udgave: 1. Udgivet: 2009. Dansk Psykologisk Forlag.

At skære smerten bort

- en bog om cutting og anden selvskadende adfærd

Psykolog Bo Møhl

At skære smerten bort Omkring 15% af alle unge skærer i sig selv eller skader sig selv på andre måder, og tallet synes stigende. Problemet er skjult, for de gør det ikke for at få opmærksomhed eller omsorg, men i et forsøg på at overkomme den indre psykiske smerte. Det er derfor nødvendigt, at forældre, lærere, praktiserende læger og andre, der er i kontakt med de unge, kender til problemet og ved, hvordan de skal forholde sig til det.

Bogen henvender sig både til dem, der har kontakt til unge, og til de unge selv, der forsøger at overkomme deres problemer ved at skade sig selv. Bogen giver svar på, hvorfor de gør det, hvordan de gør det, hvorfor det giver tilfredsstillelse, og hvorfor nogle bliver afhængige. Bogen giver indsigt i den vanskelige behandling og i de komplicerede psykologiske og biologiske mekanismer bag selvskade.

PsykiatriFondens bog er den første om emnet, der er skrevet af en af dansk forfatter. Chefpsykolog Bo Møhl fra Rigshospitalets psykiatriske klinik er ekspert på området og har stor erfaring med behandling af mennesker med selvskadende adfærd.

Titel: At skære smerten bort
Forlag: PsykiatriFonden 2006, sider 140.
Kan købes hos Saxo.com

Angst – følelsen af at miste kontrollen

Red. Birgitte Madsen

Angst - følelsen af at miste kontrollenJeg kunne stå op af sengen flere gange for at lægge det sammen i pressefolder, rulle sokkerne sammen på en bestemt måde for så at gå i seng igen, stå op og begynde forfra, for var der den mindste fold i tøjet, ville min mor dø, og så ville det være min skyld. Jeg oplevede nætter, hvor jeg ikke turde lægge mig til at sove, fordi jeg var sikker på, at jeg ville blive kvalt, så jeg sad op i sengen og blundede. Med rigtig stor hjælp fra mine fem drenge, min dejlige, tålmodige kone samt familie og venner, ja, så skal jeg nok kæmpe mig igennem. Jeg må desværre erkende, at billetten til et ‘normalt’ liv har jeg forlagt.

Mellem 200.000-300.000 danskere skønnes i dag at leve med angst i så sygelig en grad, at det påvirker deres dagligdag. Heraf er 50.000 så stærkt invaliderede, at det har ødelagt deres mulighed for overhovedet at fungere socialt.
I bogen Angst – følelsen af at miste kontrollen fortæller 15 kvinder og mænd om, hvordan det er at leve med angsten i hverdagen. De beskriver åbent, hvordan deres liv er, hvordan behandlersystemet opleves, og hvilke konsekvenser det har for dem både personligt, arbejdsmæssigt og for deres familie. Alle bogens indlæg er skrevet med en ærlighed, der giver et hjerteskærende dybt kig ind i et liv med angsten som følgesvend.

I bogen beskriver psykolog Michelle Ulrichsen, tidligere ansat på Rigshospitalets Angstklinik desuden de forskellige angstformer og deres fysiske og psykiske symptomer, behandlingsmuligheder, og hvad den angstramte selv kan gøre. Mennesker, der har levet med eller stadig lever med angsten i hverdagen, beskriver, hvordan deres liv er, hvordan behandlersystemet opleves og hvilke konsekvenser angsten har haft.

Titel: Angst – følelsen af at miste kontrollen
Forlag: Krogh 2006, sider 216.
Kan købes hos Saxo.com

Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi

En vejledning for klienter og behandlere.
Af professor i psykologi Esben Hougaard

Kognitiv behandling af panikangst og socialfobiKognitiv behandling af panikangst og socialfobi giver på en klar og enkel måde svar på generelle spørgsmål om, hvad angst er, hvordan den viser sig, hvorfor den opstår, samt hvordan den kan behandles og sætter fokus på de to angstlidelser, som flest søger behandling for – panikangst og socialfobi.
Bogen byder på en grundig gennemgang af de kognitive behandlingsmetoder – metoder, som arbejder med at opspore, undersøge og bekæmpe de negative tankemønstre, der udløser og fastholder angsten. Bogen indeholder også konkrete eksempler, skemaer og træningsøvelser, som kan være en hjælp både for dem, der selv prøver at komme angsten til livs og for dem, der modtager kognitiv terapi for deres angstlidelse.

Indhold: Hvad er angst? ; Angstlidelser ; Angstens årsager ; Behandling af angst ; Behandlingsprogrammer for panikangst og socialfobi ; Appendiks A : Diagnostiske kriterier for angsttilstande og for depression ; Appendik B : Skemaer til brug ibehandlingen ; Appendiks C : Skalaer til vurdering af angst.

Titel: Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi
Forlag: Psykologisk Forlag 2006, sider 176.
Kan købes hos Saxo.com

OCD bøger

Om børn og unge med tvangssymptomer

Af professor Per Hove Thomsen

Om børn og unge med tvangssymptomerDe fleste af os kender til at skulle tage i døren en ekstra gang for at se, om den er låst (selv om vi lige har låst og egentlig ikke er i tvivl om det). Nogle af os skal også checke komfuret, ovnen eller andre elektriske installationer, før vi trygt kan gå i seng om aftenen. For hvis nu . Vi kan dog, ved at checke en eller to gange, forvisse os om, at døren er låst, komfuret er slukket, og haspen er sat på vinduet. Det vil sige, at vi ikke til stadighed martres af tvivl og tvangstanker, som patienter med obsessiv-kompulsiv lidelse (svære tvangssymptomer) gør det.
De svære tvangssymptomer er emnet for denne bog, og ideen til bogen er opstået gennem forfatterens kliniske arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor han har mødt mange børn og unge med alvorlig OCD. Her har han oplevet såvel patienters som de pårørendes behov for information om tilstanden, og derfor er bogen er tilegnet dem.
Om børn og unge med tvangssymptomer er naturligvis også nyttig læsning for de personer, som i deres daglige arbejde har professionel berøring med børn og unge med OCD. Det gælder lærere, læger, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og pædagoger.Første udgave af denne bog udkom under titlen Når tanker bliver til tvang.
Denne udgave indeholder nye kliniske eksempler samt en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsmetoder, som er ført helt up to date. Første udgave af denne bog udkom under titlen Når tanker bliver til tvang.

Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor, overlæge, dr.med. på Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital i Risskov. Han er forfatter til flere bøger og videnskabelige artikler og en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.

Titel: Om børn og unge med tvangssymptomer
Forlag: Hans Reitzel forlag 2003, 1. udg., 1. oplag, 137 s.
Kan købes hos Saxo.com

OCD hos børn og unge

Redigeret af professor Per Hove Thomsen

OCD hos børn og ungeAlle kender til tvangsfænomener, som fx at tage i hoveddøren mere end en gang eller checke, om strygejernet nu også er slukket. Sådanne ritualer og tvangshandlinger tager helt magten fra personer, der lider af OCD. Bogen præsenterer den mest opdaterede viden om OCD med veldokumenterede anvisninger på, hvordan behandlere og pårørende kan hjælpe, og byder på bidrag fra bl.a. behandlere, pårørende og unge OCD-ramte.

Indhold:
Per Storgaard: Rituel adfærd som universelt fænomen. Per Hove Thomsen: OCD – klinisk billede, forløb og epidemiologi ; Diagnostik af OCD ; Lidelser i det obsessive-kompulsive spektrum ; OCD og andre psykiatriske tilstande ;Årsagsfaktorer ; Medikamentel behandling af OCD. Karin Christensen: En neuropsykologisk undersøgelse. Peter Ramsing: Tidlig indsats i barnets miljø ; Gruppebehandling. Inger Englyst: Psykologisk behandling af OCD hos børn og unge. Maria Christensen: En, to, tre. Anne Marie Andersen: En mors beretning. At mødes om OCD / Annette Lauridsen og Carsten Koch Jensen. Birgitte Brinch: Hvad åbner loven mulighed for?

Per Hove Thomsen (f. 1959) er professor, overlæge, dr.med. på Børne- og ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Universitetshospital i Risskov. Han er forfatter til flere bøger og videnskabelige artikler og en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.

Titel: OCD hos børn og unge
Forlag: Psykologisk forlag 2002, 1. udg., 1. oplag, 308 s.
Kan Købes hos Saxo.com

Når ritualerne tager magten – En bog om OCD

Af psykiater Elsebet Steno Hansen og professor Tom G. Bolwig

Når ritualerne tager magten - En bog om OCDDe fleste af os husker vores tvangsprægede tanker eller mærkelige ritualer fra barndommen. Oftest er det noget, man vokser fra, men hos nogle udvikler det sig til en påtrængende og invaliderende tilstandgennem livet.
Når ritualerne tager magten – en bog om OCD belyser denne lidelses natur, dens hyppige forekomst både i Danmark og internationalt, teorierne for dens opståen og de medikamentelle og psykoterapeutiske behandlingsteknikker, som inden for de sidste 20 år på dramatisk måde har ændret mulighederne for at yde hjælp til OCD-ramte. Den gennemgår såvel historiske som kulturelle og antropologiske sider af tvangstankesygdommen og OCD’s symptomer, forekomst, behandling og forebyggelse med særligt henblik på de sidste 20 års fremskridt med introduktion af kognitiv adfærdsterapi og nyere antidepressiva. Der gives en gennemgang af tvangsfænomeners optræden ved andre psykiatriske sygdomstilstande, specielt depression, skizofreni og Tourette’s syndrom. Også ikke-patologiske tvangsfænomener og ritualer i hverdagslivet belyses. De mange cases med konkrete sygdomsforløb giver læseren indblik i OCD’s karakteristiske fremtrædelsesform, og et overblik over de vigtigste tilgange til en effektiv bekæmpelse af symptomer, som uden behandling kan være invaliderende, og som under alle omstændigheder er svært kompromitterende for patienternes livskvalitet. Forskellige teorier vedrørende sygdommens opståen gennemgås med særlig henblik på nyere neuropsykiatrisk forskning. Bogen henvender sig bredt til såvel medicinsk som paramedicinsk og socialpædagogisk personale, som i stort omfang vil møde mennesker med OCD.

Indhold: Hvad er OCD? Historiske aspekter; Forekomst; Det kliniske billede; OCD hos børn og unge; Kulturelle aspekter; OCD og personlighed; Tvangssymptomer ved andre sygdomme; OCD-beslægtede tilstande (“OCD-spektrum”); Årsagsteorier; Behandling; Fremtidsperspektiver.

Elsebet Steno Hansen og Tom G. Bolwig har gennem en årrække arbejdet med behandling af OCD-ramte og forskning i især den biologiske baggrund for sygdommen.
Elsebet Steno Hansen (født 1952), er speciallæge i psykiatri og har siden 1993 været ansat på Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet. Hun har gennem en årrække arbejdet med forskning og behandling af angstforstyrrelser og OCD og har siden 1999 medvirket i opbygningen af Rigshospitalets Angstklinik, som tilbyder kognitiv og medkanemtel behandling til folk med bl.a. panikangst.
Tom G. Bolwig (født 1937), er speciallæge i psykiatri. Fra 1976 var han overlæge på Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet og fra 1982 professor i psykiatri ved Købehavns Universitet. Tom G. Bolwig har gennem en årrække arbejdet klinisk og forskningsmæssigt med neuropsykiatri og affektive lidelser, herunder også med angsttilstande og OCD.

Titel: Når ritualerne tager magten – En bog om OCD
Forlag: Munksgaard Danmark, 2002, 130 sider, ill.
En del af serien: Psykiatrisk Bibliotek Munksgaard.
Pris: 198,00. Kan købes hos Saxo.com

Bøger om kognitiv terapi

Gode tanker – Gode følelser

Kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge

Af Paul Stallard

Gode tanker - Gode følelser - kognitiv adfærdsterapi, arbejdsbog for børn og unge af Paul Stallard

Gode tanker – Gode følelser gør rede for teorien bag kognitiv adfærdsterapi og vejleder i brugen af metoden i forbindelse med børn og unge med psykiske vanskeligheder.
Bogen er samtidig et indbydende arbejdsmateriale med praktiske øvelser og arbejdsark – med konkrete eksempler fra børnenes egen hverdag – som anvendes i forhold til det enkelte barns særlige vanskeligheder som fx automatiske tanker eller ændring af uhensigtsmæssig adfærd.
Bogen er tilrettelagt, så den hjælper med at strukturere det terapeutiske forløb og bliver således et værdifuldt værktøj for behandleren, fx kliniske og pædagogiske psykologer, lærere og rådgivere. Bogens arbejdsark hentes på internettet.

Indhold: Kognitiv adfærdsterapi : teoretisk grundlag, principper og metoder ; Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge ; Gode tanker – gode følelser : et overblik over materialet ; Tanker, følelser og hvad man gør ; Automatiske tanker ; Tænkefejl; Afbalanceret tænkning ; Kerneantagelser ; At kontrollere sine tanker ; Sådan føler du ; At kontrollere sine følelser ; At ændre sin adfærd ; Lær at løse problemerne.

Titel: Gode tanker – Gode følelser
Forfatter: Paul Stallard
Forlag: Psykologisk Forlag 2006, sider 208
Kan købes hos Saxo.com

Vejledning til Gode tanker – Gode følelser

Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge

Af Paul Stallard

Vejledning til Gode tanker - Gode følelser - Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge af Paul Stallard
I denne vejledning til det meget roste træningsmateriale Gode Tanker – Gode følelser uddybes processerne i kognitiv adfærdsterapi med børn og unge, herunder temaerne at påbegynde kognitiv adfærdsterapi med børn, individuel caseformulering, sokratiske spørgsmål, hvordan man bedst inddrager forældrene samt præsentation af virkningsfulde metoder i forhold til børn.

Bogen indeholder yderligere arbejdsark til brug ved terapi med børn og forældre. Arbejdsarkene er til fri kopiering og kan endvidere hentes på internettet.

Titel: Vejledning til Gode tanker – Gode følelser
Forfatter: Paul Stallard
Forlag: Psykologisk Forlag 2007, sider 207
Kan købes hos Saxo.com

Kognitiv terapi

Teori, udøvelse og refleksion

Af Judith S. Beck

Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksionKognitiv terapi - teori, udøvelse og refleksionKognitiv terapi tilbyder såvel novicen som den erfarne terapeut en solid indføring i kognitiv terapi.
Trin for trin opridser den kernen af de fundamentale principper, den kognitive terapi er baseret på og lægger fundamentet for udøvelsen af kognitiv terapi. De mange eksempler fra forfatterens egen patientbehandling fungerer som en realistisk og inspirerende demonstration af, hvordan kognitiv terapi fungerer i praksis.

Også den erfarne kognitive terapeut vil have glæde have bogen. Dens grundige og logiske opbygning skærper terapeutens evne til at begrebsliggøre klientens forestillinger og udvider repertoiret af terapeutiske teknikker. Forfatteren peger bl.a. på nye strategier i forbindelse med planlægning af mere effektive behandlinger og problemløsning i forbindelse med terapeutiske vanskeligheder.

Judith S. Beck, ph.d., er leder af Beck Institute for Cognitive Therapy and Research i Philadelphia og lektor i klinisk psykologi ved University of Pennsylvania, hvor hun underviser i psykiatri. Hun arrangerer ofte workshops både nationalt og internationalt om kognitiv terapi inden for en bred vifte af psykiatriske forstyrrelser.

Titel: Kognitiv terapi – teori, udøvelse og refleksion
Forfatter: Judith S. Beck
Forlag: Akademisk Forlag 2006, sider 384
Kan købes hos Saxo.com

Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion

Af Anna Kåver

Kognitiv adfærdsterapi - en introduktionKognitiv adfærdsterapi er en metode, der har vist sig at have størst effekt i behandlingen af både børn og voksne med psykiske lidelser som fx angst, fobier, OCD, depression, spiseforstyrrelser, kroniske smerter, udviklings- og personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer. Med værket Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion har vi for første gang i Danmark et samlet værk over teori, centrale teknikker og forslag til praksis.

Kernen i mange af den kognitive adfærdsterapis metoder kan beskrives med formlen: Ny adfærd – nye erfaringer. Det mest velkendte eksempel er eksponeringsbehandling af fobier og andre angstproblemer, hvor klienten motiveres til med små skridt lidt efter lidt at turde udsætte sig for det, der vækker frygt og angst – i stedet for at undgå det – og forblive i situationen, indtil angsten slipper sit tag. Kognitiv adfærdsterapi har udviklet sig fra at have fokus på forandring af adfærdsmønstre (første fase) til fokus på ændring af tanker (anden fase) og til nu at rette opmærksomheden mod forandring af klientens holdninger til oplevelser, tanker og følelser (tredje fase). Denne fase er inspireret af østerlandsk filosofi og lægger vægt på opmærksomt nærvær (mindfulness), accept og validering.

Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion beskriver i tre hovedafsnit behandlingsformens historiske udvikling fra forrige århundrede og til i dag, dens teoretiske og filosofiske udgangspunkter samt centrale og nutidige teknikker og forslag til praksis. Desuden indeholder bogen separate kapitler om følelser, terapirelationen, terapiens struktur og terapeutiske teknikker i kognitiv adfærdsterapi.

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med omsorg for mennesker eller er interesserede i kognitiv adfærdsterapi som arbejdsmetode, fx læger og psykologer, samt til studerende inden for feltet. Ud over at introducere til kognitiv adfærdsterapi er bogen velegnet som opslagsbog både for erfarne brugere og nybegyndere.

Titel: Kognitiv adfærdsterapi – en introduktion
Forfatter: Anna Kåver
Forlag: Dansk Psykologisk Forlag 2007, sider 376.
Kan købes hos Saxo.com

Kognitiv terapi

Modeller og metoder

Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg

Kognitiv terapi - Modeller og metoderKognitiv terapi lægger vægt på tænkningen og på individets samspil med omgivelserne. Terapien har et pædagogisk præg, bygger på et åbent samarbejde mellem terapeut og patient og kan anvendes ved såvel lettere som sværere psykopatologi, i hospitalsregi, i andre institutioner og i privat praksis.

Denne nye grundbog giver først en introduktion til den teoretiske grundmodel og de centrale metoder i kognitiv terapi. Herefter beskrives det, hvordan kognitiv terapi kan anvendes ved specifikke lidelser og med udgangspunkt i cases og praktiske eksempler gennemgås kognitive modeller for de forskellige lidelser samt relevante strategier, metoder og teknikker. Bogen rummer også en introduktion til Linehans dialektiske adfærdsterapi ved borderline forstyrrelse, en introduktion til social færdighedstræning og psykoedukation ved skizofreni samt udkast til en kognitiv miljøterapi.

Kognitiv terapi – modeller og metoder er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der interesserer sig for mennesker med psykiske lidelser. Den er primært tænkt som en indføring i praktisk anvendelige behandlings-metoder og rummer derfor mange kliniske eksempler, anvisninger og beskrivelser af terapeutiske hjælpemidler.

Til bogen hører 66 arbejdsskemaer til anvendelse i kognitiv terapi.

Bogen er redigeret af to af landets førende kapaciteter inden for området: Merete M. Mørch, specialist i psykoterapi, grundlægger og medejer af Kognitiv Terapi Center Århus, og Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog og leder af Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser i Århus Amt.

Titel: Kognitiv terapi, modeller og metoder,
Forfattere: Redigeret af Merete M. Mørch & Nicole K. Rosenberg
Forlag: Hans Reitzels Forlag 2005, s. 390
Pris:375,00 Kan købes hos Saxo.com

Kognitiv terapi, stress og traumer

Af Thomas Iversen

Kognitiv terapi, stress og traumer af Thomas IversenDette er en praksisnær og grundig indføring i, hvordan man ud fra kognitive metoder kan hjælpe mennesker, der har oplevet traumatiske begivenheder eller længerevarende stress.
I bogens første del gennemgås de centrale diagnoser, hvorefter der gås tættere på begreberne angst, stress og traume og på reaktionernes forløb. Bogens anden del omtaler først nogle overordnede modeller, principper og ledetråde for behandlingsarbejdet, hvorefter eksponering og andre grundlæggende metoder gennemgås. Forfatteren beskriver behandling af såvel enkeltpersoner som grupper. Bogen rummer konkrete teknikker og afsluttes med forslag til en fleksibel model til behandling af PTSD.

Bogen er skrevet i en lettilgængelig stil og indeholder mange konkrete teknikker, eksempler og skemaer. Den henvender sig til psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper, der i deres arbejde møder mennesker, som har oplevet langvarig stress eller traumatiske begivenheder.

Thomas Iversen er psykolog og har igennem 25 år været ansat på Psykiatrisk Hospital, Risskov. De seneste 15 år har en væsentlig del af hans arbejde bestået i psykologhjælp til amtsligt ansatte, der har været udsat for vold, trusler, traumer og andre arbejdsmæssige belastninger af kortere eller længere varighed. Siden 1996 har Thomas Iversen deltaget i det Katastrofepsykiatriske Beredskabs ledelsesgruppe.

Titel: Kognitiv terapi, stress og traumer
Forfatter: Thomas Iversen
Forlag: Hans Reitzels forlag 2007, sider: 236.
Kan købes hos Saxo.com

Angst relaterede bøger

Klinisk børnepsykologi

Af Anders Broberg, Kjerstin Almquist og Tomas Tjus

Klinisk børnepsykologiBørns psykiske udvikling foregår i et stadigt samspil mellem barnets medfødte egenskaber og det omgivende miljøs svar på barnets behov og personlige udtryksmåde. Med udgangspunkt i konkrete kliniske eksempler beskrives det, hvordan man diagnosticerer og behandler børn, der har psykiske problemer som f.eks. angst, depression, adfærdsforstyrrelser og tvangstanker.

Klinisk børnepsykologi henvender sig til praktikere og studerende inden for psykologi, psykiatri og det social- og sundhedsfaglige område.

I bogens 1. del gennemgår forfatterne grundlæggende begreber såsom tilknytning, udviklingspatologi, hukommelse og kognition. Desuden beskrives de forhold, der påvirker barnets udvikling, ud fra begreberne sårbarhed, modstandsressourcer, risikofaktorer og helbredsfremmende faktorer.

2. del af Klinisk børnepsykologi gennemgår de forskellige former for psykiske lidelser hos børn ud fra den måde, hvorpå børnene opleves af omverdenen. Det drejer sig om frygtsomme børn, skræmte børn og børn, der udsættes for omsorgssvigt, børn, der er kede af det, impulsive børn, vanskelige børn og børn, der ikke tænker som andre.

Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Ole Sylvester Jørgensen skriver i det danske forord til bogen: “Med Klinisk børnepsykologi. Udvikling på afveje har vi fået en dansk oversættelse af et empirisk videnskabeligt funderet værk med stor aktualitet. Som børne- og ungdomspsykiater må man tage hatten af for bogens grundige gennemgang af de hovedgrupper af psykiske forstyrrelser, der kan opstå i barndommen.”

Bogen henvender sig til praktikere og studerende inden for psykologi, psykiatri, pædagogik og det social- og sundhedsfaglige område.

Anders Broberg, Kjerstin Almqvist og Tomas Tjus er alle forskere i klinisk børnepsykologi og har som psykologer og psykoterapeuter mange års erfaring i arbejdet med børn, unge og familier.

Titel: Klinisk børnepsykologi
Forfattere: Anders Broberg, Kjerstin Almquist, Tomas Tjus.
Forlag: Hans Reitzels Forlag 2005.
Kan købes hos Saxo.com

« Ældre indlæg