Tag-arkiv: PTSD

Meta-analyse: psykoterapeutisk behandling af børn og unge med PTSD

CochraneThe Cochrane Depression, Anxiety and Neurosis Group (CCDAN) har udgivet en meta-analyse, der konkluderer, at der er bevis for effektiviteten af psykologisk terapi, især kognitiv adfærdsterapi, til behandling af post-traumatisk stress-syndrom (PTSD) hos børn og unge i op til en måned efter afsluttet  behandling.

Forsker teamet søgte efter randomiserede kontrollerede trials (RCT), der sammenlignede psykologiske behandlinger med andre behandlinger (kontrol-, farmakologisk – eller andre behandlinger) til børn eller unge, der havde været udsat for en traumatisk begivenhed eller var blevet diagnosticeret med PTSD. De gennemgik alle relevante databaser, registre, referencer lister og reviews og fandt 14 RCT studier med et samlet antal patienter på 758, der kunne inkluderes i deres meta-analyse.

Følgende terapiformer blev undersøgt: Eksponering-baseret behandling, eye movement desensitisation and reprocessing (EMDR), kognitiv adfærdsterapi, narrativ terapi, psykodynamisk psykoterapi og støttende rådgivning.
Deltagerne i undersøgelsen havde oplevet forskellige former for traumer, bl.a.: Naturkatastrofer, seksuelle overgreb, trafikulykker og vold.

Lederen af undersøgelsesteamet fra CCDAN, Donna Gillies, Western Sydney Local Health District in Westmead, udtaler i forbindelse med udgivelse af undersøgelsen: ’Der er fair evidens for effektiviteten af psykoterapier, især kognitiv adfærdsterapi, til behandling af post-traumatisk stress-syndrom hos børn. Men der er behov for flere undersøgelser af follow-up af børn, så vi kan forstå, om disse behandlinger gør en forskel på lang sigt.’

Artikel: Gillies D, Taylor F, Gray C, O’Brien L, D’Abrew N. Psychological therapies for the treatment of post-traumatic stress disorder in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 12. Art. No.: CD006726. DOI: 10.1002/14651858.CD006726.pub2

Mobil applikationer til behandling af PTSD

PTSD applikation til mobil telefonerDet amerikanske Department of Veterans Affairs har udgivet en mobil applikation, der skal være et supplement til opsporing og behandling af PTSD (Post-Traumatic Stress Disorder eller Posttraumatisk belastningsreaktion). Applikationen fungerer både på Android og Iphone telefoner, men ikke symbian telefoner.

Der er indtil videre kun udgivet en applikation PTSD Coach, der er til personer med PTSD eller mistanke herom. Man arbejder på at udgive applikationen PTSD Family Coach, der er til pårørende til personer med PTSD.

På hjemmesiden skriver udgiveren om PTSD Coach bl.a.:

PTSD Coach er en applikation, der kan hjælpe dig med at lære om og håndtere PTSD-symptomer, der ofte opstår efter traumer.

Funktionerne omfatter:
– Pålidelige oplysninger om PTSD og behandling, der virker.
– Værktøjer til screening og tracking af dine symptomer.
– Praktiske og nem-at-bruge færdigheder, der kan hjælpe hjælpe dig med at håndtere stress symptomer.
– Direkte links til støtte og hjælp.
– Altid med dig, når du har brug for det.

Læs resten

Fleksibelt program til behandling af angstlidelser i den primære sundhedssektor

CALM er et program til behandling af angstlidelser. Det er en evidensbaseret behandling til implementering i den primære sundhedssektor. Behandlingen kan udføres af bl.a. sygeplejersker.

En forbedring af kvaliteten i behandlingen af psykisk syge kræver en vedvarende indsats for at integrere den dokumenterede effekt af evidens-baseret behandling i den primære sundhedssektor, hvor der er en stor variation i behandlernes trænings- og uddannelsesniveau og en stor forskel i patienternes symptomer.

Effektiviteten af en strategi, såsom samarbejdende behandling (collaborative care), er velkendt i den primære sektor for depressionsbehandling, men har sjældent været undersøgt for angstlidelser.

Interventionsprogrammet CALM, Coordinated Anxiety Learning and Management, forsøger at tage højde for de komplekse forhold, der findes på psykiatriske afdelinger og i klinikker, samtidig med at man er tro mod evidens-baseret behandling trods den brede vifte af patienter, klinikere, praksisformer og betalere, der er involveret.

CALM er udviklet til at behandle fire forskellige angstlidelser: panikangst, generaliseret angst, socialangst og posttraumatisk stress lidelse (PTSD) med eller uden depression.

Undersøgelse af CALM
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri Peter Roy-Byrne fra University of Washington School of Medicine, Seattle, og kollegaer, at patienter med angstlidelser havde god effekt af behandlingen sammenlignet med dem, der modtog sædvanlig behandling.
I forsøget blev patienterne fordelt enten til kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin eller begge dele, og der var mulighed for yderligere behandling efter behov. Desuden indgik der webbaserede overvågning af resultater, så behandleren kunne optimere behandlingsbeslutninger og man anvendt et computerprogram til at assisteret og optimere leveringen af CBT for sundhedsmedarbejdere, der ikke er eksperter.

Læs resten

Interview med Joseph LeDoux

Det altid fremragende The Wise Counsel Podcast af David Van Nuys har en samtale med dr. Joseph LeDoux’s om hans bidrag til neurovidenskab, inklusiv redigeret flere bøger, bl a. ‘Synaptic Self’, der introducerede neurovidenskab i et tilgængeligt sprog til en bredere gruppe, og udført vigtig forskning inden for rekonsolidering af hukommelse, et nyligt fremskridt i forståelsen af hukommelsesfunktioner, som har en enorm betydning for terapi for PTSD og andre lidelser, der involverer følelser og hukommelse.

Læs resten

Behandling af PTSD med Cyperpsykologi

Posttraumatisk stress disorder (PTSD) truer med at overbelaste sundheds- og socialsystemer verden over efterhånden som antallet af tilfælde stiger og eksisterende behandlingsformer ikke er tilstrækkelig effektive. Nye metoder til behandling anvender teknologi, som f.eks virtual reality, i et forsøg på at afbøde de psykisk skadelige virkninger af PTSD. Disse innovative løsninger udforskes i en særudgave af Cyberpsychology, Behavior, and Social Networking, et peer-reviewed tidsskrift. Særnummeret er tilgængeligt gratis online.

PTSD ses ofte hos soldater, der vender tilbage fra kamp, men kan også forekomme som følge af seksuel eller fysisk overgreb, fængsling eller gidsel situationer, terrorisme, hos personer der overlever en ulykke eller katastrofe, eller diagnosticeres med en livstruende sygdom. Konventionelle metoder til behandling, herunder antidepressiv medicin og psykoterapi, har ikke haft den beste succesrate.

Læs resten

Rapport finder at effektiviteten af de fleste terapier mod PTSD er tvivlsom

Mange mennesker, herunder et betydeligt antal soldater i aktiv tjeneste og veteraner, lider af post-traumatisk stress disorder (PTSD), ofte sammen med andre skader eller sygdomme. Mens flere former for medikamenter og psykoterapier bruges i behandling af PTSD, har mange af undersøgelserne om deres effektivitet problemer: de giver ikke et klart billede af hvad der virker og hvad der ikke virker, i følge en rapport fra The Institute of Medicine, en afdeling under The National Academies (USA).

Læs resten

Psykologisk behandling kan muligvis ikke forhindre posttraumatisk stress disorder (PTSD)

CochranePsykologiske interventioner der har til formål at forebygge udvikling af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD) i de tidlige faser efter en traumatisk oplevelse, har ikke vist sig at være effektive, i følge en Cochrane gennemgang. Denne systematiske gennemgang fokuserer på multiple-session behandlinger for alle involverede, uanset tilstedeværelse af symptomer. To tidligere gennemgange fandt at enkelt session interventioner var ineffektive.

Læs resten