Tag-arkiv: socialangst

Fleksibelt program til behandling af angstlidelser i den primære sundhedssektor

CALM er et program til behandling af angstlidelser. Det er en evidensbaseret behandling til implementering i den primære sundhedssektor. Behandlingen kan udføres af bl.a. sygeplejersker.

En forbedring af kvaliteten i behandlingen af psykisk syge kræver en vedvarende indsats for at integrere den dokumenterede effekt af evidens-baseret behandling i den primære sundhedssektor, hvor der er en stor variation i behandlernes trænings- og uddannelsesniveau og en stor forskel i patienternes symptomer.

Effektiviteten af en strategi, såsom samarbejdende behandling (collaborative care), er velkendt i den primære sektor for depressionsbehandling, men har sjældent været undersøgt for angstlidelser.

Interventionsprogrammet CALM, Coordinated Anxiety Learning and Management, forsøger at tage højde for de komplekse forhold, der findes på psykiatriske afdelinger og i klinikker, samtidig med at man er tro mod evidens-baseret behandling trods den brede vifte af patienter, klinikere, praksisformer og betalere, der er involveret.

CALM er udviklet til at behandle fire forskellige angstlidelser: panikangst, generaliseret angst, socialangst og posttraumatisk stress lidelse (PTSD) med eller uden depression.

Undersøgelse af CALM
I en undersøgelse af CALM, fandt professor i psykiatri Peter Roy-Byrne fra University of Washington School of Medicine, Seattle, og kollegaer, at patienter med angstlidelser havde god effekt af behandlingen sammenlignet med dem, der modtog sædvanlig behandling.
I forsøget blev patienterne fordelt enten til kognitiv adfærdsterapi (CBT), medicin eller begge dele, og der var mulighed for yderligere behandling efter behov. Desuden indgik der webbaserede overvågning af resultater, så behandleren kunne optimere behandlingsbeslutninger og man anvendt et computerprogram til at assisteret og optimere leveringen af CBT for sundhedsmedarbejdere, der ikke er eksperter.

Læs resten